Siden foråret har patienter og pårørende kunne indstille afdelinger eller medarbejdere på Nordsjællands Hospital, som de har haft en ekstra god oplevelse hos, til Patienternes Pris. Det er blevet til 345 flotte indstillinger.
Ud fra nøgleord som nærvær, åbenhed, imødekommenhed, inddragelse, respekt, værdighed og dialog har nomineringsgruppen udvalgt fire, der nomineres til prisen:
- Onkologisk og Palliativ Afdeling
- Montebello – afdeling for genoptræning
- Neurologisk Afdeling
- Susanne Lisbjerg, sygeplejerske fra Børne- og Ungeafdelingen
Vinderen afsløres den 9. januar og får 20.000 kroner, der skal være med til at gøre patientoplevelsen i afdelingen endnu bedre.
Dommerkomitéen, der beslutter, hvem der vinder Patienternes Pris, består af:
- Morten Freil, direktør for Danske Patienter
- Inge Kristensen, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed
- Bent Kaufmann, lokalformand for Røde Kors Hillerød
- Michelle Felby-Olsen, patientrepræsentant
- Lotte Fonnesbæk, pårørenderepræsentant
- Bente Ourø Rørth, hospitalsdirektør for Nordsjællands Hospital