Samtaler i naturen styrker par i kræftforløb

Den 28. september forsvarer cand. pæd. i pædagogisk psykologi og sygeplejerske Christel Halvor Trøstrup sin ph.d.-afhandling om rehabilitering for kræftramte patienter og deres pårørende.

Vent...

Rehabiliteringen er sket gennem narrativ coaching -  samtaler der skaber nye fortællinger - på gåture i naturen.

Det er et interventionsstudie, der afprøver nye måder at skabe og facilitere refleksion hos kræftramte par. Formålet har været at øge parrets livskvalitet i parforholdet og skabe sammenhæng i sygdomsforløbet.

Afhandlingen viser, at en narrativ samtaleramme i naturen kan være en måde at styrke parrets fælles mestring af en kræftsygdom, og at den kræftramte og partneren er en helt særlig ressource for hinanden i et kræftforløb.

Afhandlingen har titlen:  Recap - rehabilitering for cancerramte patienter og deres partner

Forsvaret finder sted fredag den 28. september kl. 9 i Benzon Auditoriet, Universitetsparken 2, 2100 København Ø

Forsvaret er offentligt tilgængeligt, alle er velkomne.

Christel Halvor Trøstrup har været ansat på Onkologisk og Palliativ Afdeling.

Yderligere oplysninger og rekvirering af afhandling: sygeplejerske Christel Halvor Trøstrup

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor