Sideindhold
Læge Marie Moth Henriksen viser i sin ph.d.-afhandling, at episoder med hypoglykæmi (lavt blodsukker) er meget hyppige, og at størstedelen er symptomfri. Desuden viser den, at disse episoder påvirker livskvaliteten negativt hos personer med diabetes.
Det er nyere monitoreringsmuligheder, Continuous Glucose Monitoring, som har gjort det muligt at måle blodsukker 24 timer i døgnet og dermed at afdække hyppigheden af hypoglykæmi.
Afhandlingen har titlen: “Occurrence and consequences of asymptomatic hypoglycaemia in type 1 diabetes”
Forsvaret finder sted fredag d. 7/12 kl. 14 i auditoriet på Nordsjællands Hospital, Hillerød. Alle er velkomne.
Information om studiet og rekvirering af afhandling: Marie Moth Henriksen, Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling.