Som nytiltrådt klinisk professor får Ellen Løkkegaard ansvaret for at udvikle forskningen inden for obstetrikken med fokus på gravide og nyfødtes sundhed. Hun får også en væsentlig rolle i den kliniske undervisning og vejledning af kommende læger og i udviklingen af det gynækologiske og obstetriske speciale.
Fredag den 26. oktober kl. 14.30 til 15.30 holder hun tiltrædelsesforelæsning i auditoriet på Nordsjællands Hospital i Hillerød, og forelæsningen er åben for alle, og pressen og andre interesserede er velkomne.
Professoratet er tilknyttet Københavns Universitet.
Program for 26. oktober 2018
14.30
Velkomst ved hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth
14.40
Inauguration ved prodekan for innovation og samfundsrelationer Trine Vinterø, SUND, Københavns Universitet
14.50
Tiltrædelsesforelæsning ved Ellen Christine Leth Løkkegaard, professor, overlæge, ph.d.
15.30
Reception i Porthuset
Auditoriet findes ved indgangen fra Helsevej 2, 3400 Hillerød