Den 1. december er Mette Mikkelsen ny enhedschef for Personaleenheden på Nordsjællands Hospital. Personalenheden er en enhed i Økonomi- og Personaleafdelingen og varetager løn- og ansættelsesvilkår for hospitalets medarbejdere.
Mette
Mikkelsen kommer fra en stilling som leder af personaleområdet i Danmarks
Radio, hvor hun har været ansat siden starten af 2016. Før dette har hun i en
årrække været leder af HR-området på Herlev Hospital og har siden fusioneringen
med Gentofte Hospital i 2015 været leder af den fælles HR-enhed.
Mette
Mikkelsen er 52 år og uddannet cand.merc.