Ny åbningstid for dele af Akutklinikken

Den 1. marts 2018 ændres åbningstiden for modtagelsen af skader og mindre alvorlig sygdom i Akutklinikken i Frederiksund.

Fremover vil klinikken holde åbent kl. 09-21 alle ugens dage mod kl. 07-22 i dag. Ændringen gælder for det såkaldte "skadespor", altså det der tidligere var skadestue og lægevagt. Borgerne skal fortsat ringe 1813, inden de møder op i klinikken.

Ændringerne gælder ikke de medicinske patienter, der ankommer til akutklinikken via egen læge. Her vil observationssengene i akutklinikken være åben fra 09-17, hvorefter patienterne udskrives eller indlægges på en anden afdeling.

Den nye åbningstid sker som følge af budget 2018 vedtaget af regionsrådet i september 2017.  

Med ændringen bliver åbningstiden den samme, som gælder for Sundhedshuset i Helsingør, hvor de nye åbningstider blev indført den 1. marts 2017.

Læs mere om Akutklinikken i Frederikssund

 

Redaktør