
Morgenmaden blev i foråret relanceret til udelt begejstring hos patienterne, og tirsdag den 2. juni kommer så turen til køkkenets nye tilbud til patienterne om aftenen.
I tråd med det nye madkoncept har køkkenet tænkt madhåndværk og kvalitet ind i hele processen fra friske råvarer til serveringen. Råvarerne tilstræbes tilmed både at være lokale og økologiske.
- Patienterne skal glæde sig til maden og nyde den i højere grad, hvilket i sidste ende skal få dem til at spise mere og bedre, siger driftsleder Helle Steen Petersen.
Små anretninger øger madglæden
Aftensmaden, som serveres på porcelænstallerkner, kommer til at bestå af
* lille skål med appetitvækker/forret
* anretning bestående af en fyldig madsalat med kød/fisk
* lille skål med dip til salaten/kødet
* hjemmebagt rugbrødsbolle og smør
Det nuværende tilbud tilpasset de forskellige diæter, vil fortsætte uændret.