Nordsjællands nye superhospital har fundet sin hovedentreprenør

​Efter et godt, intensivt forhandlingsforløb afgav to entreprenørvirksomheder hver deres tilbud på at bygge det nye superhospital i Nordsjælland. Nu har NCC fået opgaven.

Vent...

Den 26. juni fik NCC en vigtig besked. Den nordiske entreprenørvirksomhed har fået tildelt opgaven som hovedentreprenør på Region Hovedstadens nye superhospital i Nordsjælland. Udover NCC bød italienske Rizzani de Eccher med østrigske Vamed, der er specialiseret i byggerier, som underentreprenør.

"NCC har samlet set givet det bedste tilbud, og derfor har NCC fået opgaven", siger Henrik Schødts, der er projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland, projektorganisationen bag det nye superhospital og fortsætter

"Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke begge entreprenører for den ihærdige og professionelle indsats, de har leveret undervejs i forløbet. Begge virksomheder har stor erfaring med større offentlige og private byggerier, og de har udvist stor begejstring for vores megaprojekt og forståelse for den måde, vi vil gennemføre det på."

Henrik Schødts henviser til, at de nye superhospitaler er en unik mulighed for at skabe nye løsninger inden for teknologi, arkitektur og design, der løfter borgernes forventninger til hospitaler, og at det kræver en effektiv og digitaliseret byggeproces, hvis det skal kunne lade sig gøre inden for et stramt budget.

Nu starter det tidlige samarbejde

Med tildelingen af opgaven som hovedentreprenør til NCC, starter den tidlige samarbejdsfase. Den næste tid skal NCC sammen med Nyt Hospital Nordsjælland og projektets rådgivere indarbejde optimeringsforslag for at sikre, at byggeriet kan udføres bedst muligt inden for projektets økonomi. Det er en betingelse for kontrakten.

"Vi glæder os over, at vi har fundet en hovedentreprenør for byggeriet af det nye hospital i Nordsjælland. Nu håber vi, at den kommende samarbejdsfase lever op til vores forventninger, så vi snart kan se byggeriet folde sig ud i Favrholm", siger Per Tærsbøl, som er formand for den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland.

I NCC's tilbud er udførelsesplanen sat til 48 måneder.  Udbudssummen for entreprenøropgaven udgør ca. 2,4 mia. kr. ud af et budget på 4,5 mia. kr.

Det nye hospital i Nordsjælland

• +310.000 borgere i optageområdet
• +500.000 ambulante behandlinger om året
• 70.000 akutte indlæggelser om året
• 570 ensengsstuer
• 118.000 m2
• Bygherre: Nyt Hospital Nordsjælland, Region Hovedstaden
• Totalrådgiver: Herzog & de Meuron og Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Læs mere om byggeriet af det nye Nordsjællands Hospital

Læs mere her

Læs mere her

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor