Afhandlingen giver ny viden om risikovurdering af patienters luftveje i forbindelse med generel anæstesi og de fortsatte udfordringer, som anæstesilægen dagligt møder i bestræbelserne på at forudsige luftvejsrelaterede vanskeligheder.
Resultaterne viser blandt andet, at en høj andel af alle situationer med vanskelig luftvejshåndtering opstår uventet, og selv gennem en systematisk tilgang til luftvejsvurdering i sammenligning med vanlig praksis er det ikke muligt at nedbringe andelen af uventet vanskelig intubation i en klinisk dagligdag.
Ph.d.-forsvaret finder sted fredag den 17. april kl. 14 i Auditoriet, Nordsjællands Hospital - Hillerød. Alle er velkomne.
Yderligere oplysninger og rekvirering af afhandling, kontakt Anders Kehlet Nørskov, anders.kehlet.noerskov@regionh.dk