Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​Udefra er det svært at se, hvor meget arbejde der er i gang. Men hver dag er op mod 800 håndværkere i fuldt sving med at bygge hospitalet færdigt. Foto: Jonathan Grevsen, NCC.

Kig ind på byggepladsen

​Det er desværre ikke muligt at holde åbent hospital i år på grund af den høje aktivitet på byggepladsen, men her kan du se, hvordan arbejdet skrider fremad.​​

Vent...

I august plejer tilmeldingerne til Åbent Hospital at strømme ind, og også i år henvender mange interesserede sig til byggeorganisationen. 

- Desværre kan vi ikke åbne byggepladsen for offentligheden i år. Vi arbejder hårdt på at bygge hospitalet færdigt, og den høje aktivitet betyder, at vi ikke kan spærre forsvarligt af til at lukke så mange gæster ind, siger projektchef Ole Kongsbak fra Nyt Hospital Nordsjælland.

I stedet har fotograf Jonathan Grevsen været rundt på byggepladsen for at give de mange interesserede et indblik.

Gårdhaverne får forskellige udtryk, og flere af dem er begyndt at tage form.

Gårdhaven ved Børneakutmodtagelsen er ved at blive indrettet til aktivitet i ventetiden. Børne- og Ungeafdelingen ​får desuden et område i taghaven, som bliver inddelt i et legeområde til børn, samt et område hvor afdelingens unge patienter kan 'hænge ud'​.​

Der er kommet gipsplader op mange steder.

En modtagebase i et sengeafsnit er ved at tage form.

På 3. etage er der nogen steder et stykke vej igen - her skal også være sengestuer. Bemærk den fine taghældning.

I taghaven er der ved at blive forberedt til jord og beplantning. De røde måtter skal beskytte tagmembranen.

I kælderen er 180 kilometer rør ved at blive varmeisoleret.

Firkløveren spejler sig smukt i en af søerne, der ligger omkring hospitalet for at opsamle regnvand.

Stibroerne fra Favrholm Station er klar til at lede personale, patienter og pårørende de 600 meter til hospitalet. Læs me​re om stibroerne.​​​​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden