Patienter i hospitalets akutmodtagelse og akutklinikker er
blevet meget mere tilfredse. Siden sidste LUP-måling i 2016 har tilfredsheden
fået et solidt hak opad. Det er især to ting, der har fået tilfredsheden til at
stige: Personalets imødekommenhed ved ankomsten og evnen til at lytte til
patienternes beskrivelse af deres skade eller sygdom.
-Det betyder meget, at vores patienter har så god en oplevelse
hos os. Vi har gennem det seneste år arbejdet målrettet med at få patienterne
til at føle sig velkomne og gøre ventetiden så god som mulig i en utryg situation,
og det arbejde fortsætter vi med, fortæller ledende oversygeplejerske i
Akutafdelingen Britt Holmgaard.
Undersøgelsen spørger hvert år ind til ambulante patienters
oplevelse efter et besøg på landets akutmodtagelser og akutklinikker. 578
patienter på Nordsjællands Hospital har deltaget i undersøgelsen.
Akuttilbuddene
på hospitalet modtager hvert år 130.000 patienter.
Se resultaterne for LUP AkutSe
resultaterne for LUP Akut