Gå til hovedindhold

​​​Sygeplejerske Mette Motlau (t.v.), overlæge Per Rasmussen og oversygeplejerske Pernille Greisen fra Ortopædkirurgisk Afdelings Håndsektion fik overrakt Den Grønne Pris på Region Hovedstadens ledelseskonference. Foto: Jens Juul Madsen.

Håndsektionen vinder Den Grønne Pris

​Ortopædkirurgisk Afdelings Håndsektion har vundet Den Grønne Pris for arbejdet med at reducere affaldsmængden ved mindre operationer.

Vent...


Den Grønne Pris 2024 går i år til Ortopædkirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital med initiativet Af med kitlen, som så dagens lys for første gang i 2019 på operationsstuerne i afdelingens håndsektion.

 Se film om vinderprojektet (2:08 min.)

Initiativet reducerer både CO2-udledning og mindsker mængden af affald, da afdelingen er stoppet med at bruge meterlange afdækninger til barriere og i stedet giver patienterne skåneærmer på under mindre bløddelsoperationer i hånden. Operationerne, som også bliver kaldt “office surgery", foregår uden for en operationsstue og varer højst 10 minutter, mens patienten er under lokalbedøvelse. 

Det betyder, at affaldsproduktionen for denne type af operationer er reduceret med 75 procent.

- Det er inspirerende at se ildsjælene i Håndsektionen gå foran i den grønne omstilling, og jeg synes, det er så fortjent, at de vinder Den Grønne Pris efter en årelang indsats. Deres arbejde og ikke mindst deres resultater tjener til inspiration for alle på tværs af vores og andre hospitaler, siger en begejstret vicedirektør Birgitte Schousboe fra Nordsjællands Hospital.          

Vil søge insp​iration hos andre klinikker

Overlæge Per Rasmussen står i spidsen for Af med kitlen-initiativet:

- Vi har udvalgt nogle håndkirurgiske operationer, der har lav risiko for komplikationer og for infektion. Over fem år har vi arbejdet os frem til at reducere 75 procent af affaldsmængden ved operationerne, fortæller han og tilføjer:

- Jeg er glad og stolt på hele teamets vegne over, at vi har vundet Den Grønne Pris. Det er dejligt at få den anerkendelse for vores arbejde. Vi overvejer lige nu, hvordan vi skal bruge pengepræmien, men det bliver nok til at besøge andre klinikker, hvor der er lignende projekter, så vi kan søge inspiration.​​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden