Kvinder i dag er meget engagerede i og spændte på at finde ud af, om der er en sund graviditet i vente eller ej, hvorfor der har været stor interesse for læge fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Jesper Friis Petersens projekt med tilbud om tidlige ultralydsskanninger og blodprøvekontrol i graviditeten.
Projektet handler om den tidlige graviditet og de hyppige tidlige graviditetstab (spontane aborter), der desværre er. Denne gruppe er i vækst på grund af samfundstendensen med at stifte familie i en senere alder.
Kan vi være bedre til at forudsige de fostre, der går tabt, og vil det kunne forbedre kontrolforløbet hos den gravide, som pludselig går fra at være gravid til at være patient i løbet af graviditetens første 3 måneder?
Jesper Friis Petersens afhandling har titlen ”early pregnancy diagnostics”.
Tid & Sted
Fredag den 29. december, kl 14.30
Nordsjællands Hospital – Hillerød
Auditoriet, indgang 50B
Dyrehavevej 29, Hillerød