Bliv inspireret til en forskningskarriere

Mange sundhedsfaglige medarbejdere kender ikke de mange karrieremuligheder, der eksisterer inden for forskning og kliniske forsøg. Derfor afholder Nordsjællands Hospital forskningskarrieresymposium i Hillerød.

Vent...
Nordsjællands Hospital og Trial Nation inviterer til symposium om karrieremuligheder inden for forskning og kliniske forsøg i både offentligt og privat regi. Research Career Opportunities for Healthcare Professionals finder sted den 21. maj i Hillerød.

- Vi vil vise de mange forskelligartede karrierevalg, der eksisterer for både nyuddannede og erfarne kollegaer. Jeg håber, at deltagerne får udvidet deres horisont og skabt nye bekendtskaber, der kan hjælpe dem videre i deres karriere inden for eksempelvis akademisk forskning eller kliniske forsøg,” siger overlæge Morten Bestle fra Anæstesiologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital og medarrangør af symposiet. 

I Danmark er læger og andres faggruppers forskning opdelt i separate spor, men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være, og symposiet vil bl.a. gerne inspirere til samarbejde på tværs af faggrupper.

Målgruppen er primært sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre, bioanalytikere og andre sundhedsprofessionelle fra hele landet. 

Symposiet består af tre sammenhængende temasessioner med flere end 16 forskellige oplægsholdere fra forskningsinstitutioner i Danmark, England, Sverige og Australien. Hver session slutter af med paneldiskussioner og spørgsmål fra salen.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor