Bestil tid til blodprøve og EKG i forvejen

Fra torsdag den 19. marts er det ikke længere muligt for patienter at få taget blodprøver eller EKG uden at have en tidsbestilling. Ændringen gælder for hospitalets ambulatorier i Frederikssund og Hillerød samt Sundhedshuset Helsingør.
Vent...

For at minimere risikoen for smitte med coronavirus skal patienter, der skal have taget blodprøver eller et EKG, nu bestille tid i forvejen.

Ændringen træder i kraft torsdag den 19. marts og en periode frem og gælder for Nordsjællands Hospitals ambulatorier i Hillerød og Frederikssund samt i Sundhedshuset Helsingør. Her er det altså ikke muligt blot at møde op i ambulatoriets åbningstid uden en tidsbestilling.

Blodprøvetagningen i Fællesambulatoriet på Nordsjællands Hospital Hillerød forløber som hidtil. Her kan patienterne altså fortsat møde op uden forudgående bestilling.

Sådan bookes tid til blodprøvetagning og EKG

Alle patienter kan booke tider online på www.blodproever.dk (åbner i nyt vindue). Man skal bruge sit NemID ved bookingen.

Patienter, der ikke har NemID eller forældre til børn, der skal have taget blodprøver, kan ringe og bestille tid til prøvetagning dagligt mellem kl. 10-15 på telefon 48 29 41 81.

Læs mere om online-tidsbestillingen på Klinisk Biokemisk Afdelings hjemmeside


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor