- Inden vi fik sat de nye skilte op, havde folk en fornemmelse af at gå forgæves og de mødte op lettere forvirret. Der er en gåtur på cirka 100 meter til Akutklinikken fra Hovedindgangen og fx passede markeringerne i gulvet ikke. Det gav et skævt første møde med både sekretæren i receptionen og med den behandlende sygeplejerske. Nu oplever jeg, at det er nemmere at finde herhen og patienterne møder op mere afslappet. Man kan næsten sige, at de blevet taget i hånden hele vejen, fortæller sygeplejerske Pernille Sørensen.
Akutklinikken på hospitalet i Frederikssund behandler patienter med skader alle dage fra kl. 9-21. Der er sjældent ventetid og behandlersygeplejerskerne har en bred erfaring, der sikrer hurtig og effektiv behandling af en bred vifte af akutte skader.
Nudging-elementerne er fx skilte og talebobler, der er opsat på væggen, der med handlingsorienteret tekst 'puffer' patienterne hen det rigtige sted.