Akutklinikken i Frederikssund skal have én indgang

​Fra onsdag den 25. april skal alle, der skal til Akutklinikken på hospitalet i Frederikssund, bruge hospitalets hovedindgang.

Vent...

Én indgang. Og det er hovedindgangen. Det bliver virkeligheden for alle patienter og pårørende, der skal besøge Akutklinikken i Frederikssund. Ændringen træder i kraft fra den 25. april.

Hidtil har det også været muligt, at komme til Akutklinikken via en elevator i bygning 16 (samme indgang som Falck), men denne indgang vil fremover udelukkende være for ambulancekørsler.

- For hospitalet handler det om patientsikkerhed. Med flere forskellige indgange højner vi risikoen for, at f.eks. uanmeldte patienter ikke bliver mødt og behandlet så hurtigt som nødvendigt. Ved at give én indgang, giver det os mulighed for bedre at guide og hjælpe patienterne det rigtige sted hen fra starten, og det giver tryghed for både borgerne og personalet, siger Britt Holmgaard, der er ledende oversygeplejerske for Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital.

Følg striben

Fra hospitalets hovedindgang vil man kunne følge en hvid stribe i gulvet fra hovedindgangens forhal og ned til klinikken. På den måde bliver det lettere for de besøgende at finde frem til Akutklinikkens to receptioner, som henholdsvis er åben i dagtimerne, og åben om aftenen og i weekender. 

Akutklinikken i Frederikssund behandler skader og mindre alvorlig sygdom alle ugens dage fra kl. 09-21. Husk at du altid skal ringe 1813, før du møder op på en akutmodtagelse eller akutklinik.
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor