Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth

​Bente Ourø Rørth har det overordnede ansvar for hospitalets drift og udvikling og ansvar for at bidrage til den strategiske ledelse i Region Hovedstaden. Herudover står hun i spidsen for opførelsen af det nye hospital i Nordsjælland.

- Som hospitalsdirektør arbejder jeg på at skabe et sikkert, effektivt og imødekommende hospital, hvor patienternes behov er styrende. Hospitalet er også en arbejdsplads for mange er derfor er jeg også optaget af, at vi har en arbejdsplads, hvor engagerede og dedikerede mennesker har gode vilkår for at løse deres opgaver på et fagligt højt niveau.​

- I 2022 får vi overdraget vores nye hospital, der er ved at blive bygget i Hillerød. Vi vil sætte nye standarder, så hospitalet bliver et referenceværk for nye måder at tænke hospital på gennem udsyn og innovative tilgange til teknologi, indretning og service, siger Bente Ourø Rørth.

Bente Ourø Rørth er uddannet sygeplejerske og har en stærk profil inden for ledelse og organisationspsykologi.

Redaktør