Om indsatsen Operativ aktivitet

Operativ aktivitet er en tværgående strategisk indsats i organisationsudviklingsprojektet Livskraft.

På det nye hospital vil de nuværende operationsgange være samlet i én fysisk enhed med opvågning samt endoskopi beliggende i umiddelbar nærhed. Dette giver mulighed for at tilrettelægge arbejdet anderledes.

Indsatsen handler således om at sikre, at alle akutte og planlagte operationer håndteres bedst muligt i de nye fysiske rammer. Patienterne skal opleve, at deres situation og behov har indflydelse på operationstidspunktet, og at deres forløb er sammenhængende og af faglig høj kvalitet. Ved planlagt operation vil de i videst muligt omfang blive opereret og udskrevet samme dag. På denne måde kan de hurtigst muligt komme tilbage i rolige og trygge omgivelser, hvor daglige rutiner og velkendte rammer bidrager til, at de kommer sig hurtigere efter operationen og får færre komplikationer.

Målbillede

Der er udarbejdet et målbillede for Operativ aktivitet, hvor det fremgår, hvad hospitalet skal opnå på længere sigt indenfor den tværgående strategiske indsats. Konkret er de planlagte aktiviteter i 2020 oplistet.

Målbilledet er et dynamisk dokument, der løbende vil blive opdateret.

Se målbilledet her

Projekter

Der vil blive igangsat og gennemført forskellige projekter under den tværgående strategiske indsats Operativ aktivitet.

På nuværende tidspunkt arbejder de kirurgiske specialer indgående med den kommende ledelse og organisering af operationsområdet, og der vil i løbet af 2020 blive igangsat en række projekter. Blandt andet vil projekter sætte fokus på kompetenceudvikling af personalet til varetagelse af nye funktioner på operationsstuerne.

 

Redaktør