Projekt Nyt ambulatoriefællesskab

De ændrede fysiske rammer på det nye hospital muliggør en udvikling af måden ambulante aktiviteter afvikles på – både i forhold til personalets arbejdsgange og i forhold til anvendelsen af ambulatoriefaciliteterne, som fremadrettet vil blive delt af specialerne.

Projektet skal således bidrage til udviklingen af gode, sammenhængende og innovative ambulante patientforløb, hvor den fysiske nærhed til andre specialer skaber grobund for fagligt samarbejde om fælles patientforløb og aktiv patientinvolvering.

I projektet ligger der ligeledes en særskilt opgave i at få Ambulatoriehuset til at fungere som en kliniknær test-arena for en lang række koncept- og udstyrsafprøvninger til kvalificering af beslutninger om indkøb af udstyr og udvikling af it-systemer mv. frem mod indflytningen på det nye hospital.

Projekt Nyt ambulatoriefællesskab ledes af Thomas Bak-Bernth fra Data og Digitaliseringsenheden i Organisationsudviklingsafdelingen.

Hør projektleder Thomas Bak-Bernth fortælle om projektet 

Vil du vide mere om projektet, kan du læse projektbeskrivelsen: 
Projekt Nyt ambulatoriefællesskab (åbner i nyt vindue).

Læs også nyheden: Samarbejde testes i Ambulatoriehuset

Redaktør