​​​​

Kursus i håndtering af kritiske og komplekse patientforløb

​Styrk din viden om pleje og behandling af kritisk syge patienter med fx respirationsproblemer eller smerter. 

Kurset er til sygeplejersker med mindst 2 års erfaring.


​Komplekse og kritisk syge patienter kræver noget helt særligt 

Patienter på en sengeafdeling kan have komplekse problemer fx med respiration eller smerter. På kurset bliver du klædt på til at behandle patienter med særlige kritiske udfordringer. Dine nye kompetencer vil ruste dig til at håndtere patientforløb, enten når patienten overflyttes fra et intensivafsnit,​ eller hvis patientens kritiske tilstand kan behandles på sengeafdelingen.    

Når teamsamarbejdet styrkes, øges patientsikkerheden

En del af kurset foregår som simulationstræning. Her øves scenarier, hvor du sammen med andre træner jeres kommunikations- og samarbejdsevner i et virkelighedstro miljø. Et godt temasamarbejde er vigtigt i kritiske situationer, da det øger patientsikkerheden.

Du lærer at håndtere svære patientforløb  

Kurset giver dig kompetencerne til at håndtere patientforløb med komplekse og kritisk syge patienter, der er indlagt på sengeafdelinger. Du få​r styrket dine evner til at observere og forstå ændringer i den kliniske tilstand hos dine patienter. 

Du udveksler erfaring med et netværk af fagfæller

På kurset møder du kollegaer fra andre afdelinger og specialer, som du kan dele dine erfaringer med, og som kan give dig ny inspiration. Netværk og vidensdeling på tværs af afdelinger og hospitaler er med til at styrke kvaliteten og udviklingen af faget. 

Målgruppe

Du skal være sygeplejerske i kontakt med patienter med kritiske eller komplekse patientforløb, og du skal have været ansat i din nuværende afdeling på hospitalet i mindst 2 år. ​​

Kursets form og indhold

Kurset er en blanding af undervisning og simulationstræning. 

Simulationstræning betyder, at du træner dine sundhedsfaglige færdigheder i et simuleret og virkelighedstro miljø. I nogle tilfælde øver du dig med figuranter, kunstige kropsdele eller dukker, kaldet fantomer. På den måde træner du dine nye færdigheder i et trygt miljø, før du skal tilbage og bruge dem på afdelingen med virkelige patienter.​​​

Kurset er opdelt i temaer, der er særligt relevante ved kritiske og komplekse patientforløb. Fx:

  • Væske og blodkomponentterapi
  • Den akut neurologiske patient
  • Nyreinsufficiens
  • Sepsis og Forkert stavet ordChock-typer
  • Smertebehandling.

Kursets varighed

10 dage.

Pris 

5.900 kroner.

Sted

Undervisning:

Center for HR og Uddannelse 
Gentofte Hospital
Gentofte Hospitalsvej 
2900 Hellerup

Simulationstræning: 

Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES)
Herlev Hospital
Ib Juuls Vej 1, opgang 1, 25 etage
2730 Herlev

Læs mere om kurset



Sådan søger du 

Få din leders godkendelse til at deltage

I​nden du tilmelder dig, skal din leder godkende din deltagelse i kurset. Del evt. tilmeldingslinket, så din leder kan læse kursusbeskrivelsen.​

Tilmelding


Redaktør