Sådan får jeg min løn

Din løn udbetales til din NemKonto og alle lønsedler udsendes elektronisk. Det betyder, at du skal have en NemKonto til din løn og have oprettet en E-boks til dine lønsedler. Læs mere her. ​

​​​​​​​​​

​NemKonto​

Din løn bliver overført til NemKonto. Hvis du ønsker at ændre din NemKonto (og dermed din lønkonto) skal du kontakte dit pengeinstitut.

Vi kan ikke overføre din løn til flere lønkonti – heller ikke hvi​s du har flere ansættelsesforhold. Hvis du ønsker en del af din løn sat ind på en anden konto end din NemKonto, kan du aftale en automatisk overførsel med dit pengeinstitut.

Hvis du har en aftale med dit pengeinstitut og arbejdsgiver om indbetaling til rate- eller kapitalpension skal eventuelle ændringer af kontonummer meddeles til Lønservicecentret  inden den 10. i måneden, hvis ændringen skal have virkning ved månedslønudbetalingen.


E-boks

Som ansat på Nordsjællands Hospital modtager du dine lønsedler i e-Boks.

Hvis du ikke allerede har e-Boks, kan du oprette dig som bruger ved at logge på www.e-boks.dk

Vælg "Opret e-Boks", så bliver du guidet frem til din personlige e-Boks.

Når du har oprettet din e-Boks, skal du under fanebladet "Tilmeld afsendere", vælge R i den alfabetiske oversigt, og vælge Region Hovedstaden. Tryk på "Godkend tilmelding", og du vil modtage dine lønsedler i din e-Boks.


Har du brug for hjælp til oprettelse af e-Boks kan du kontakte din lønkonsulent.


Lønservicecentret har åbent for telefonerne:

mandag til torsdag kl. 10 - 14,

samt fredag kl. 10 - 13,

eller

du kan kontakte e-Boks brugersupport på tlf. 38 17 11 60.

Brugersupport hos e-Boks er åben:

hverdage kl. 9 - 20

lørdag og søndag kl. 11 - 17

helligdage kl. 10 - 15




Redaktør