Vil gerne gøre hverdagen lettere for andre

​Som administrativ medarbejder, kan det sikkert nogle steder være svært at vide, om man gør en forskel. Men som en del af Region Hovedstaden, synes jeg, at man mærker det dagligt, fortæller kontoreleven Freya. ​

Freya, kontorelev, Center for HR

​En del af noget større

Center for HR ligger blandt andet på Gentofte Hospital.  Det gør det meget synligt, hvad det er, vi ​arbejder med. At vores kerneopgave er sundhed. At vi gør en forskel. Og hvem det er for. Vi ser jo dagligt patienterne, når de kommer og går. Vi møder sundhedspersonalet på vej til og fra arbejde. Derfor føles det også helt naturligt, at vi træner førstehjælp. Her emmer ligesom af, at vi på tværs af arbejdsfelter hjælper folk, der har brug for det. Og at vi skal gøre hverdagen lettere for alle dem, der arbejder med at øge borgernes sundhed.

Stor variation i opgaverne

I Center for HR laver vi mange forskellige ting: Jeg har siddet med ansættelser og fået dem til at glide hurtigere og enklere ude på afdelingerne. Jeg har gennemført uddanne​lsessamtaler med nogle af alle dem, der er under uddannelse ude omkring på hospitalerne. Ligesom jeg har hjulpet med at holde styr på økonomien, og sikre at der er orden i regnskaberne. Det er fedt, at man kan prøve så mange forskellige ting af. Jeg kan også godt lide den dynamik og uforudsigelighed, der er her i en politisk styret organisation. Vi skal ikke bare få tingene til at virke. Men også rette vores fokus derhen, hvor politikerne ønsker det.

En mulig karrierevej

Inden jeg blev kontorelev her, læste jeg sociologi på universitetet. Jeg udskiftede studierne med uddannelsen her i regionen, fordi jeg gerne ville lave noget for nogen, der betø​d noget. Sjovt nok har mine opgaver her givet mig lyst til at lære endnu mere. Og bygge mere på. Så jeg kan sagtens se mig selv fortsætte her, når min elevtid er færdig. Og videreuddanne mig yderligere. Hvis bare jeg får lov. 

Noget mange ikke ved om mig

Jeg er frivillig​ i Ungdommens Røde Kors og har lige været på lejr med en gruppe børn og unge, der i deres almindelige liv har det svært. Det var vildt fedt at opleve børn, der kommer lidt indelukkede og betuttede, og efter en uge er helt anderledes åbne og med glæde i øjnene. Så er det det hele værd.  

Redaktør