Du kan vælge at blive henvist til fertilitetsbehandling på Nordsjællands Hospital, uanset hvor i Region Hovedstaden du bor. Du skal bede din læge om at sende henvisningen til Nordsjællands Hospital.
Ventetiden fra modtaget henvisning til indledende besøg i Fertilitetsklinikken er i øjeblikket 4-5 måneder. Efter det indledende besøg vil behandling ofte kunne påbegyndes, men der kan være op til 2 måneders ventetid, før behandling kan iværksættes.
Fertilitetsklinikken anbefaler, at man gennemfører fuld vaccination mod SARS-Cov2 før fertilitetsbehandling, og at behandling tidligst påbegyndes 2 uger efter 2. vaccination.