​​

Praktiske oplysninger

Her finder du information om kørsel og kørselsgodtgørelse, information til pårørende, medicin og bivirkninger, aflevering af hjælpemidler og lignende​.



Kørsel og kørselsgodtgørelse​​



Information til pårørende

Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest får fra pårørende til patienter på Ortopædkirurgisk Afdeling. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Tavshedspligt

Alle ansatte på hospitalet har tavshedspligt om fortrolige oplysninger om patienterne. Fortrolige oplysninger er f.eks. oplysninger om helbred, behandling, sociale problemer, misbrug og strafbare forhold.

Tavshedspligten gælder også i samtale med patientens pårørende. Patienterne bliver derfor bedt om at tage stilling til:

  • Hvem af de pårørende, personalet må udtale sig til
  • Hvor meget personalet må oplyse om patientens indlæggelse og sygdom

Tavshedspligt i forhold til børn og unge under 18 år

Personalets tavshedspligt om fortrolige oplysninger gælder ikke, når den/de, der har forældremyndigheden over patienten under 18 år, skal informeres. Personalet kan dog af hensyn til barnet eller den unge i visse situationer vælge ikke at informere forældre/værge – for eksempel hvis oplysningerne handler om den unges seksualliv, eller hvis oplysningerne kan føre til alvorlige konflikter.

Dialog med pårørende

Personalets tavshedspligt forhindrer ikke, at personalet kan modtage information eller tale med pårørende om deres oplevelse af situationen og de problemer, de eventuelt oplever.

Personalet kan også give pårørende informationer om generelle forhold omkring en sygdom og behandlingsmulighederne og om de pårørendes muligheder for at yde eller få støtte generelt – uden at overtræde tavshedspligten.

Oplysninger om afdøde

Nærmeste pårørende til en afdød patient kan få oplysninger om patientens sygdomsforløb, dødsårsagen og dødsmåden, medmindre det kan stride mod den afdødes ønske eller hensynet til den afdøde.

Hvem, der ses som nærmeste pårørende, afhænger af den enkelte situation. Det kan være patientens ægtefælle, samlever, registrerede partner, børn, forældre eller søskende, eller det kan være en nær ven, en bistandsværge eller en støtte- og kontaktperson.

Samtykke til behandling

Patienten skal som udgangspunkt selv give et informeret samtykke, før en undersøgelse eller behandling kan sættes i gang. Informeret samtykke er et samtykke, der er givet på baggrund af fyldestgørende information om patientens helbredssituation og de behandlingsmuligheder, der findes.

I visse situationer kan pårørende give samtykke på patientens vegne (et såkaldt stedfortrædende samtykke). Det kan ske i situationer, hvor patienterne er:

  1. børn under 15 år. Den/de, der har forældremyndigheden, kan her give samtykke

  2. unge mellem 15 og 18 år, der ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af deres stillingtagen. Den/de, der har forældremyndigheden, kan her give samtykke.
    Under alle omstændigheder skal den/de, der har forældremyndigheden over patienter mellem 15 og 18 år, have information og inddrages i den unges stillingtagen, medmindre tungtvejende hensyn til den unge taler imod at informere forældre/værge.

  3. patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. Det kan f.eks. være mennesker med nedsat psykisk funktionsevne eller kronisk sindslidelse. Nærmeste pårørende eller værge kan her give samtykke.

Patienten skal også i disse situationer informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning i beslutningstagningen.

Hvis de pårørende eller værgen forvalter samtykket på en måde, som personalet mener åbenlyst vil skade patienten, kan personalet gennemføre behandlingen uden samtykke, hvis Sundhedsstyrelsen er enig i beslutningen.

Du kan finde yderligere oplysninger om tavshedspligt, aktindsigt, osv. på sundhed.dk (åbner i nyt vindue)

Patientrettigheder


Redaktør