Forskningsprojekter

​​​

CAT-studiet – Kompressionsbehandling af ankelbrud​

På Ortopædkirurgisk Afdeling har vi brugt kompressionsbehandling som led i frakturbehandling i mange år. Behandlingen blev implementeret, fordi klinikere på afdelingen observerede en gavnlig effekt på patienter med ødem, både før og efter operation. Med CAT-studiet (Compression in Anklefracture Treatment) indsamler vi data om behandlingens effekt.

Formålet med studiet er at afprøve den kompressionsbehandling, vi systematisk har brugt til vores patienter med operationskrævende ankelbrud; Flowtron og Coban2 Lite. Vi vil undersøge, om behandlingen forhindrer patienterne i at få infektion i operationssåret.

Det gør vi ved at teste behandlingen i et randomiseret, kontrolleret studie af 156 patienter. Halvdelen af patienterne bliver behandlet med Flowtron & Coban2 Lite, og den anden halvdel bliver behandlet med Braunskinne.

Selve inklusionen af patienterne er sat til at tage 24 måneder og forventes at løbe til november 2015.

Projektansvarlig læge: Rikke Winge​​


Mere information

Deltagerinformation, CAT-studiet​


Redaktør