Amputationer

I vores afsnit for amputationer behandler vi patienter efter ben-amputationer. Vi har ekspertise i tværfaglig rehabilitering efter ben-amputation. Det vil sige, at alle faggrupper, du møder fra før amputationen til udskrivelsen, arbejder tæt sammen for at give dig informationer, så du – gerne sammen med dine pårørende – kan være med til at træffe beslutninger og aftaler om dit forløb på et kvalificeret grundlag.​

​​​

Reaktioner ved amputation

Alle, der får amputeret en legemsdel, vil komme i krise – bl.a. fordi en amputation medfører større eller mindre ændringer i din levevis. Det er normalt at have følelser som angst, vrede, sorg, bitterhed og modløshed. Nogle giver også udtryk for, at de mister en del af sig selv.

Nære pårørende kan komme i krise, fordi deres liv også påvirkes af amputationen. Det kan være svært at tale med sine nære pårørende om, hvordan det er at være handicappet, fordi man ofte gensidigt ønsker at 'beskytte' hinanden.

Det kan være godt at være åben om dine følelser. Det gør det lettere for din familie og personalet at forstå og hjælpe dig. Vores læger, plejepersonale og fysioterapeuter er trænet i at lytte og hjælpe med råd og vejledning. Efterhånden vil du og dine nærmeste lære at acceptere og vænne sig til din nye situation.

 

Smertebehandling

Langt de fleste patienter, som bliver amputeret, har forud for amputationen oplevet en kortere eller længere periode med stærke smerter. En stor del af de smerter vil forsvinde umiddelbart efter amputationen. Til gengæld vil de fleste patienter i dagene lige efter amputationen have smerter fra operationssåret. Det er ikke sikkert, at vi kan fjerne dine smerter helt, men vi kan holde dem på et niveau, hvor de er acceptable for dig og ikke forhindrer dig i dine gøremål.

Fantomfornemmelse og fantomsmerter

Ud over smerter i såret er det forventeligt, at du vil opleve fantomfornemmelse og/eller fantomsmerter i større eller mindre grad.

  • Fantomfornemmelse er en fornemmelse af stadig at have det amputerede ben
  • Fantomsmerte er en følelse af smerte i det amputerede ben

Det er forskelligt, hvor hurtigt efter amputationen disse fornemmelser/smerter kommer, men begge dele aftager med tiden. Vi kan tilbyde forskellige smertestillende midler mod fantomsmerter og har stor erfaring med at finde det præparat, der virker på den enkelte patient.

 

Mad og drikke

'Uden mad og drikke duer helten ikke' – så enkelt kan det siges!

Det er vigtigt, at du spiser – også selvom du ikke har lyst. Vores plejepersonale er uddannet til at sammensætte og bestille den kost, du har brug for – i den mængde du kan klare.

Vi anbefaler, at du holder øje med din vægt – også når du kommer hjem igen. Målet er, at du ikke taber dig unødigt.

 

Rygning

Rygning øger risikoen for komplikationer i forbindelse med operationen, forværrer din åreforkalkning og gør det sværere for såret at hele.

Vi anbefaler et totalt rygestop allerede inden amputationen. Hvis du ikke mener, du magter et fuldstændigt rygestop, anbefaler vi, at du undlader at ryge fra inden operationen til 3 uger efter amputationen. Vi har en rygestopinstruktør og f.eks. nikotintyggegummi eller -plaster, der kan hjælpe dig.

Nordsjællands Hospital er et røgfrit hospital både indendørs og udendørs. Det er altså ikke tilladt for hverken patienter, pårørende eller ansatte at ryge på hospitalets område – man skal helt uden for matriklen.

 

Alkohol

Din behandling for smerter kan blive påvirket, hvis du indtager alkohol. Hvis du ønsker at nyde alkohol under din indlæggelse, skal du derfor tale med personalet om det.

Har du et dagligt alkoholforbrug, er det vigtigt, at du fortæller os om det, da du kan få abstinenser.

 

Personalet

Under din indlæggelse kommer du bl.a. til at møde:

  • Ortopædkirurgiske speciallæger, som kan fortælle dig, hvad der skal ske, og svare på dine spørgsmål om amputationen.
  • Anæstesilægen, som har ansvaret for dig under bedøvelsen og i opvågningsperioden. Du aftaler sammen med anæstesilægen, hvilken form for bedøvelse du skal have.
  • Plejepersonalet, som inden amputationen taler med dig om, hvilken hjælp du plejer at få, og hvilken hjælp til f.eks. personlige gøremål du forventer at have brug for, mens du er indlagt. Plejepersonalet taler også med dig om evt. andre sygdomme/lidelser, dine vaner og dine tanker om hospitalsopholdet og amputationen.
  • Fysioterapeuterne, som sammen med dig bl.a. planlægger din træning og taler med dig om dit hjem, dit behov for hjælpemidler efter udskrivelsen og den videre træning.

 

Inden amputationen

Du skal faste 6-8 timer inden operationen og må ikke drikke noget i 2 timer inden operationen.

Du bliver kørt over på operationsgangen, hvor du møder den læge, der skal operere dig, operationssygeplejerskerne, anæstesilægen og anæstesisygeplejersken m.fl. Her bliver du spurgt om dit navn og CPR-nummer og hvilken operation, du skal igennem. Det kan virke unødvendigt, men er besluttet af Sundhedsstyrelsen for at sikre dig mod fejl.

 

Opvågning

Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du nøje bliver overvåget.

Når du vågner, er du koblet til en del slanger og apparater. Du har f.eks. nok et drop i armen, der giver dig væske i en blodåre, en iltslange i næsen og elektroder på brystkassen til at overvåge din hjertefunktion. Slangerne og apparaterne bliver fjernet i takt med, at du får det bedre.

 

Efter amputationen

I dagene efter operationen skal du gradvist i gang med træningen. Den første dag skal du prøve at komme op at sidde på sengekanten, senere skal du prøve at komme over i en kørestol og senere igen prøve at komme op at stå med en gangvogn.

Det er vigtigt, at du bevæger dig, så du ikke mister yderligere af din styrke, kondition og balance. Det er ikke kun træning, når du træner sammen med fysioterapeuten. "Al bevægelse er træning," siger vi. Det betyder, at du også træner, når du vasker dig på badeværelset eller sidder op i en stol, når du spiser.

Der er stuegang alle hverdage. Her kan du tale med en læge og stille spørgsmål.

 

Femte dag efter amputation - statussamtale

Nu er du ovre den akutte fase som operationspatient.

Der bliver gjort status over din almene tilstand, dit funktionsniveau, din smertebehandling, dit ernæringsbehov og dit psykiske overskud. Det bliver sammenholdt med, hvordan din bopæl ser ud, dit sociale netværk, hvad du ønsker for fremtiden, og hvilke tilbud der er for genoptræning og rehabilitering – enten i din kommune eller på hospitalet.

Sammen med dine pårørende, fysioterapeuten, en læge og en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent vurderer og planlægger du de forskellige muligheder, og hvad der er realistisk for dig at stile mod.

 

Træning

Det er vigtigt, at du hver dag laver de øvelser, fysioterapeuten instruerer dig i – også som selvtræning, hvis du kan. Træningen skal gøre dig så selvstændig og sikker som muligt. Det drejer sig især om, at du skal kunne flytte dig sikkert, og helst selvstændigt, fra seng til kørestol og omvendt. Jo mere aktiv du er med træningen, des bedre bliver resultatet.

Træningen er også vigtig for dit andet ben. Bevægelsen øger blodgennemstrømningen og medvirker til at holde benet raskt.

Genoptræningsplan

Når du bliver udskrevet, laver fysioterapeuten en genoptræningsplan til dig, hvis du skal fortsætte træningen. Planen beskriver, hvad du kan, og hvad du videre skal træne på – f.eks. hvis du skal træne hen imod at kunne bruge en protese. Planen bliver også sendt til din kommune og din egen læge.

Hvis det til 5. dags statussamtalen er blevet besluttet, at du træner hen imod at kunne bruge en protese, skal du supplere din træning med yderligere træningsøvelser og vise, at du i stigende grad selv kan stå for morgentoilette, bad osv.

 

Udskrivelse

Du bliver udskrevet, når forholdene i dit hjem er i orden med både praktisk hjælp og hjælpemidler, og du kan klare så mange dagligdags gøremål som muligt.

Fysioterapeuten sørger for, at du får de hjælpemidler, du skal bruge. Midlertidige hjælpemidler låner du af Nordsjællands Hospital, og varige hjælpemidler skal du søge om hos din kommune. Du kan læse mere om hjælpemidler her.

 

Protese

Hvis du skal have en protese, sætter fysioterapeuten dig i kontakt med bandagisten, når klipsene eller stingene fra operationsarret er fjernet. Bandagisten laver en afstøbning af benstumpen på sit værksted, og en uge efter får du din første protese.

Den første protese er ikke din færdige protese, men det vi kalder en 'rå-protese'. Du skal nu træne i at gå med rå-protesen, som bandagisten løbende retter til. Det tager 2-4 uger. Når rå-protesen passer dig godt, og du kan gå med den, bliver den afleveret til bandagisten til kosmetisk færdiggørelse. Du får den færdige protese ugen efter.

Hvis du får problemer med stumpen eller protesen

Hvis du får problemer med din færdige protese, skal du kontakte bandagisten. Får du problemer med stumpen, skal du ligeledes kontakte bandagisten, hvis problemerne skyldes din protese. Skyldes problemerne på stumpen ikke din protese, skal du kontakte din læge.

 

Nyttige adresser

Dansk Handicap Forbund

Tlf: 3929 3555

Patientforening, der udgiver et medlemsblad, arrangerer møder, ture mm.

​Dansk Handicap Idræts-Forbund

Tlf.: 4326 2626

Foreningen for Amputerede

Tlf.: 6448 1842

Handicappede bilister i Danmark

Tlf.: 9839 3304

​PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkeskadede

Tlf.: 3673 9000

Kan hjælpe med indretning af bil, kørekort, køreundervisning mm.

​Dronningens Ferieby

Tlf.: 8758 3650

Ferieby med huse indrettet med henblik på at lette opholdet for bevægelseshæmmede gæster og deres familier


Informationspjecer