​Lunge- og infektionsmedicinsk, Kirurgisk samt Ortopædkirurgisk Afdeling er inden for det sidste år omdannet til at være et uddannelsesafsnit. Her skaber de mange sygeplejestuderende og elever et særligt læringsrum, hvor de i fællesskab udvikler faglig selvstændighed og sygeplejefaglige færdigheder ved at støtte, udfordre og lære af hinanden.

En central metode til at sikre dette er peer-to-peer-læring, hvor de studerende sparrer og giver hinanden feedback på lige fod.

Makkerpar på tværs af semestre

På Kirurgisk Afdeling har sygeplejestuderende Amalie og Henriette været makkere i flere dage. Et makkerpar har typisk ansvar for to patienter på en dag. En fastansat uddannet sygeplejerske med det overordnede ansvar kan de studerende også spørge, men det meste samarbejde og derved sparring foregår indbyrdes:

– Vi går sammen som par en hel dag og planlægger plejen for patienterne. Undervejs sparrer vi med hinanden og taler om, hvad vi gør, forklarer Amalie.

Peer-to-peer-læringen bliver også brugt aktivt i de studerendes feedback efter en handling:

– Vi spørger for eksempel hinanden: “Hvad tænker du om den måde, jeg talte til patienten på?" eller “Hvordan oplevede du, at jeg hjalp patienten med venepumpeøvelser?" fortæller Henriette.

Vejlederne sætter ofte studerende sammen på tværs af semestre, og de studerende oplever, at fokus på peer-to-peer giver mulighed for både at lære og lære fra sig:

– Jeg er på 2. semester, og Henriette er på 5. semester. Hun har mere erfaring end mig og har lært mig flere ting de sidste dage, siger Amalie.​

Vigtig jævnbyrdighed

Peer betyder ligemand. Og netop jævnbyrdigheden – her i form af en medstuderende – spiller en vigtig rolle i læringen, forklarer Henriette:

– Når man går sammen med en medstuderende, er det lettere at spørge og sparre undervejs end med en fastansat, som også har mange andre opgaver.

Især i de situationer, hvor tvivl og spørgsmål opstår, gør jævnbyrdigheden en forskel. Amalie og Henriette oplever begge, at det kan føles friere at spørge en medstuderende end en ansat: Her er ingen spørgsmål for små eller pinlige. Der er heller ingen forventning om, at man allerede kender svaret. Når man taler med en sidestillet, er det lettere at sige tingene, som de er.

Aktivt at koble relevant teori fra studiet på den praksis, man udfører

Et par etager ovenover, på Ortopædkirurgisk Afdeling, benyttes peer-to-peer-metoden også. Louise og Sofie, sygeplejestuderende på 5. semester, giver eksempler på, hvordan de aktivt husker at reflektere med hinanden undervejs i arbejdsdagens gøremål:

-Vi tænker højt med hinanden, når vi læser op på patienten, inden vi går ind til vedkommende. Vi overvejer sammen, hvad patientens behov og ønsker er, fortæller Sofie.

På et klinikophold er man ikke langt fra studiebøgerne, og de inddrages også i klinikken:

-Jeg oplevede denne uge at sige: "Hov, det er noget fra Fundamentals of Care der" og "Det her taler lige ind i litteraturen fra 2. semester", siger Louise. -Studerende sammen bringer teorien ind i praksis. Vi kan også snakke om: "Hvis du tænker denne teoretiker ind, hvordan ville du så gøre?", fortæller Sofie.

Refleksioner med og hen over hovedet på patienten

Det er oftest i læringsrummet, at de studerende har deres refleksioner sammen, men også inde hos patienten – nogle gange sammen med patienten.

Når Louise laver peer-to-peer inde hos patienten, er hun meget opmærksom på relationsdannelsen, da den ellers kan blive udfordret af sparringen:

– En patient kan opleve, at vi studerende reflekterer og sparrer hen over hovedet på vedkommende og derfor føle sig utryg ved, om vi har styr på det. Det kan man som personale imødekomme ved at informere patienten om, at afsnittet er et uddannelsesafsnit med studerende, og at klinisk erfaring er en vigtig del af deres uddannelse. Samtidig er det rart for patienten at vide, at der altid er fast personale som bagstopper og har det overordnede ansvar, fortæller Louise og tilføjer:

– Vi studerende kan meget, men vi står ikke alene. Der er altid uddannet personale med os.