​Hvad laver sårsektionen?

-'På lægesiden er vi Gitte, Müjgan og jeg – vi har alle en halv stilling i sårsektionen. Derudover har vi for tiden Sidsel og Christopher som "yngre læge i sårfokus". Uddannelsen af yngre læger er en prioritering, som gerne skal munde ud i, at de kan udføre de mest almindelige amputationer og såroperationer selvstændigt og kan oplære andre yngre læger i procedurerne.

Sårsektionens fornemmeste opgave er at sørge for, at sårpatienter undgår at blive amputeret. De to største årsager til sår og amputationer er diabetes og nedsat blodforsyning til benet, som er tæt forbundet med livsstilsfaktorer.

Vi har et godt samarbejde med primærsektionen, som behandler personer med sår. I de tilfælde, hvor der er behov for yderligere udredning eller behandlinger, fx operationer, kommer personerne hos os til vurdering.

På trods af forskellige indsatser nationalt, regionalt og lokalt ser vi desværre stadig, at personer med sår kommer for sent til specialbehandling. Det er f.eks. stadig ikke unormalt, at personer med diabetes kommer med en såkaldt rådden fod, hvor der er høj risiko for amputation.

Personer med diabetes har nedsat føling i deres fødder. Det leder til, at de forsinker besøget hos egen læge eller fodterapeut, og derefter skal de så ind i vores system, hvor der igen er ventetid, hvilket kan lede til katastrofer, vi ellers kunne forbygge. Vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan for at undgå og forebygge amputation, bl.a. fordi livskvaliteten forringes markant hos personer med amputation, og de har en høj dødelighed', fortæller Jonas.

Hvordan er fordeling mellem akutte og elektive forløb?

-'2/3 af forløbene er akutte, men jeg vil gerne have flere elektive – forstået på den måde, at jeg ønsker at lave præventiv frem for akut kirurgi for denne skrøbelige gruppe.

Et oplagt eksempel er tenotomien, en ambulant operation af hammertå, som forebygger sår. (En patient med en hammertæer får et stort tryk på tæerne, som kan lede til hård hud, som er et forstadie til sår). Det er altid simplere at operere i den rolige fase – så er kunsten bare at fastslå, hvornår den rolige fase er', forklarer Jonas. 

Samarbejdet med kollegaerne

-'Hvis vi ikke havde plejepersonalet og kunne uddanne og blive ved med at opkvalificere de kollegaer, så havde vi ikke en sårsektion.

De varetager den ikke-operative del af sårplejen, og de tager mere og mere fra for lægerne. 

Nogle af vores sårsygeplejersker har en diplomuddannelse i sår, og vi stiler mod, at alle får det. Jeg ser også for mig, at plejepersonalet på sigt kan lave simple procedurer som f.eks. tenotomier'.

Vision: sårcenter

-'Vi har en vision om at lave et Sårcenter Nordsjælland for optageområdets personer med sår på tværs af sektorerne. Et sårcenter skal sikre et strømlinet forløb for patienterne og især stile mod, at hospitalet har et tæt samarbejde med dem, der screener for sår, altså både speciallæger, fodterapeuter og kommunerne. Målet med et tæt samarbejde med primærsektoren er vedvarende heling af sårene uden gentagne eller nye sår (kendt under navnet sustained healing).

Det første skridt mod et sårcenter er det samarbejde, som vi allerede er i gang med at etablere med specialer som endokrinologien, karkirurger, plastikkirurger og med samarbejdspartnere i primærsektoren (alment praktiserende læger og sårklinikker).

Som eksempel etablerer vi nu fælles ambulatorier med sundhedshusene i Frederikssund og Helsingør, hvor et team med læge og sårsygeplejerske fra NOH sammen med sygeplejersker fra sårklinikken ser de personer med sår, der går i klinikkerne. Derved kan vi spare personer med sår transport til hospitalet, sikre tværsektorielt samarbejde, forbedre kontinuiteten i patientforløbet, og vigtigst af alt behandle personer med sår sammen med dem, der kender deres sår bedst: deres "lokale" sårsygeplejerske.​

Læs også artiklen om, hvorfor plejepersonalet er vilde med at arbejde med sår