​-Vi traumelæger – eller traumatologer som det korrekt hedder – tager os af akutte skader i bevægeapparatet. Vores patienter kommer stort set alle ind via skadestuen med pludseligt opståede skader i ben og arme.

I skadestuen bliver patienten vurderet: Er der en skade på knogle, ledbånd eller i huden? Og skal i den så fald behandles med en form for gips eller med en operation? Det er traumesektionen, der så tager sig af de patienter, der skal behandles med operation. ​

Ændring i planerne

-Vi kan næsten aldrig forudse, hvornår patienter kommer til skade, så uforudsigelighed en del af hverdagen for lægerne i traumesektionen. Når vi møder ind om morgenen, er der ikke sjældent ændringer i den plan, vi ellers troede, vi skulle følge. Vi har diverse arbejdsfunktioner i form af vagter med en telefon, der gløder, stuegang, ambulatoriedrift og operationsdage.

Der er stor variation i vores arbejde, da vores patienter er meget forskellige: De spænder fra et 3-årigt barn med en brækket arm, over en 40-årig med brækket ankel til en 98-årig med brækket hofte. Det kræver en omstillingsparathed i patentkategori, legemsdel operationsmetode.

Da vores patienter kommer ind alle mulige tidspunkter i døgnet, går vi ofte i vagt. Vi kan have op til 6 vagter om mdr., jeg har i snit 3 om mdr.

I Ambulatoriet prøver vi at lave opfølgning på de patienter, vi selv har behandlet. Vi oplever ofte, at vores patienter er bekymrede for deres funktion og usikre på fremtiden. Skaden er kommet akut, og pludseligt kan de ikke det, de plejer.

Øl-løbere til NOH

Vi observerer en del sæsonvariationer i vores arbejde. Fx har vi lige passeret alle skiskaderne, og nu kommer forårets skader fra havearbejde med værktøj og stiger, mens børnene hopper i trampolin og står på rulleskøjter. Antallet af mennesker stiger i vores optageområde i bl.a. påsken, pinsen og sommerferien, da vi dækker alle sommerhusene på nordkysten.

Nogle gange kan vi forudse, at der vil komme flere patienter til os, og der planlægger vi flere mennesker i vagtplanen. Ironman og Øl-løbet i Helsingør er eksempler på begivenheder, vi af erfaring ved, som kaster mere aktivitet af til os.  

I perioder oplever vi desværre, at vi har så mange indlagte patienter, at de bliver nødt til at ligge på gangene på sengeafsnittene. ​

Traumekald dagligt

Alle skader, der er sket ved, at en kraft har påvirket en del af kroppen, kalder vi for traumer. Men det er klart, at nogle af skaderne er større end andre. Et traumekald udløses ofte af rideulykker eller trafikuheld, hvor en blød trafikant er ramt af en hård.

Afdelingens mellemvagt står hver dag klar til at gå til traumekald, som der i gennemsnit er mere end et af om dagen.

Vi træner de Yngre Læger i traumekald ved den såkaldte Traume Team Træning, hvor vi en gang om måneden øver forskellige scenarier med en figurant på traumestuen. Her deltager medarbejdere fra Kirurgisk, Mave-tarmkirurgisk, Anæstesiologisk, Billeddiagnostisk og Ortopædkirurgisk Afdeling samt personale fra blodprøvetagning, portører, lægesekretærer og akutsygeplejersker.

Hvis det sundhedsfaglige personale på skadestedet vurderer, at der er tale om et alvorligt traume, sendes patienten direkte til Rigshospitalet. Der er personalet og hospitalet mere gearet til at håndtere svært tilskadekomne patienter. Det kan vi ikke på Nordsjællands Hospital på samme måde. ​

Samarbejde på tværs

Sektionen har et godt samarbejde med Ambulatoriet, gipseteknikerne samt plejepersonalet og fysioterapeuterne på sengeafsnittene, hvor patienterne ligger i forbindelse med behandlingen.

Vi samarbejder også med flere af de andre afdelinger, hvor vores patienter er indlagte, fx Børne- og ungeafdelingen. Vi samarbejder også med Infektionskirurgisk Enhed på Herlev Hospital: De vejleder os ofte, når der er gået infektion i det brud vi har behandlet med en operation.

I traumesektionen prøver vi at arrangere eftermiddagsmøder 2-3 gange om året. Her gennemgår vi vores procedurer og diskuterer, om vi arbejder på den bedste faglige måde og på den samme måde. En gang imellem tager vi et heldagsmøde i et sommerhus, og udover at vi er meget produktive, plejer det også at være enormt hyggeligt, fortæller Katrine.