Gå til hovedindhold
portræt af Anja

Kender du tumorsektionen?

​Bliv klogere på afdelingens tumorsektion.

Vent...


Hvad laver tumorsektionen?

Ortopædkirurgisk Afdeling modtager patienter, der har tumorer/knuder i knogler, bindevæv og muskler og underhud. -'Vi står for udredninger af tumorerne. De fleste tumorer er fedtknuder, cyster og knogleknuder, dvs. godartede knuder. Cirka 5 pct. viser at være maligne, og de patienter sender vi så til Rigshospitalet. Derudover bliver de patienter, hvor der er tvivl om diagnosen, sendt til Rigshospitalet til biopsi. Hvis knuderne viser sig at være godartede, kommer patienterne tilbage til os for at blive behandlet', forklarer Anja.

-'Dels kommer patienterne med en henvisning fra egen læge. De kommer ind via pakkeforløb, hvor vi skal overholde en vis tidsgrænse, som er meget kort, derfor er der brug for at visitere hver dag.

Dels får jeg patienter ind, som er på afdelingen i forvejen. Det kan fx være pga. en brækket hofte, hvor lægerne så finder en tumor.

Vi får 3-400 patienter henvist om året. Lidt over halvdelen bliver opereret, og jeg har operationsleje en dag om ugen'.

Hvor kommer interessen for området fra?

-'Jeg søgte en reservelægestilling på Rigshospitalet i tumorsektionen inden min hoved-uddannelse. Jeg syntes, den patientgruppe er spændende, og gennem min HU beskæftigede jeg mig ofte med den gruppe.

Før i tiden var det en patientgruppe, der faldt ned mellem to stole, da ingen rigtigt havde ansvaret for dem. Vi var som afdeling heller ikke gode til at overholde tiderne for pakkeforløb og udredningsret.

Siden 2021 har jeg haft ansvaret for tumorpatienterne. De bliver nu set af samme læge, og vi har et fast leje på dagkirurgisk og kan tage hjem samme dag. Det er med til at give patienten en bedre behandling, at de har en speciallæge, som har ansvaret for dem.

Der er et større kommunikationsarbejde med denne gruppe patienter, da mange oplever at blive bekymrede og gå i baglås, når de hører ordene 'tumor' og 'pakkeforløb'. Så kan jeg berolige dem med, at der tit er tale om godartede tumorer'.

​ 

Fortæl om samarbejdet med dine kollegaer

-'Jeg har et rigtig godt samarbejde med sekretærgruppen. De hjælper med henvisninger (vi indkalder patienterne til undersøgelse, inden vi ser dem i Ambulatoriet). De tager sig også af de patienter, der ringer bekymrede ind, når der fx når kommer svar tilbage til dem.

Jeg har ofte yngre læger med nede på Dagkirurgisk. Det er vigtigt, at de prøver at operere i bløddele og ikke kun lærer om søm og skruer!

I den kommende tid vil jeg være at finde nogle uger på Rigshospitalet, hvor jeg skal øge mine kompetencer inden for tumorkirurgi og udredning. Målet er desuden at få skabt et tættere samarbejde med tumorsektionen på Ortopædkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet.

I den forbindelse har vi forlænget Jens Hjerminds ansættelse. Han har søgt midler til et forskningsprojekt om tumorpatienter. Han skal sidde i Ambulatoriet og også operere, og han afløser mig indtil 1. maj'.

​ 



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden