​Før påske satte fysioterapeut Mikkel Brædde Jønsson sig for fast at dokumentere hos patienten ved at køre en WOW ind på sengestuen. Det er overvejende oftest i de situationer, hvor Mikkel første gang ser en nyindlagt patient og skal danne sig et overblik over patientens sygehistorie.

-I den forbindelse skal jeg udfylde et vurderingsskema over patientens kunnen og hjemlige forhold m.m. Det indebærer at taste rigtig meget. Før satte jeg nogle kruseduller på et stykke papir, mens jeg talte med patienten, som jeg bagefter tog med ind på kontoret for at skrive ind på computeren, fortæller Mikkel.

-Jeg sparer tid, når jeg skriver det direkte ind digitalt, det som patienten og jeg taler om. Desuden er det nemt for mig lige at spørge patienten, hvis jeg skal have noget udspecificeret, i stedet for at jeg skal rende frem og tilbage mellem patientstue og kontor.

Redskab til dialog

Ved Mikkels første samtale med patienten plejer han at medbringe en printet operationsbeskrivelsen, hvor den postoperative plan er beskrevet, så patienten får information om, hvad der skal foregå fremadrettet. Med WOW'en ved sin side kan han nu vise patienten beskrivelserne på skærmen. Det er informationer, der ligger i patientens journal, og her viser Mikkel patienten og de pårørende, hvordan de klikker sig frem til dem. Patienten kan derimod ikke selv tilgå sine evt. røntgenbilleder, men da Mikkel ofte bruger røntgenbillederne i sin samtale med patienten, lader han som en ekstra service patienten tage et foto af røntgenbilledet med vedkommendes telefon.

-Det er rart for både dem og mig at tale ud fra noget visuelt. Jeg oplever WOW'en som et værktøj til en givtig dialog med patienten og som et opslagsværk, hvor jeg hurtigt kan slå op i journalen eller en læges eller fys-kollegas notater, forklarer Mikkel.

På kontoret kan man sparre med kollegaerne

Når Mikkel skriver notater, gør han det helst på kontoret, hvor der er andre kollegaer. Her kan de vende diverse vurderinger af patienterne og hjælpe hinanden med formuleringerne. Dét private rum har de ikke hos patienten.

-I dag er arbejdsgangen således, at jeg siger til patienten, hvad jeg vil skrive ind i vedkommendes journal – og så formulerer jeg det selv på kontoret. Det er ikke nemt at omsætte tanker til tekst med en patient i sengen ved siden af, synes jeg. Så der bruger jeg ikke WOW'en, siger Mikkel og tilføjer et 'endnu'. For måske er det en arbejdsgang, han med egne ord bare kan lære.

Mikkel peger også på, at det er mindre oplagt at lave genoptræningsplaner på sengestuen og forklarer:

-Genoptræningsplanen fra os på hospitalet er overordnet, mens det er kommunens opgave at lægge detaljerne for den enkelte patient. Jeg tænker, at patienten naturligvis vil have en masse spørgsmål til konkrete omstændigheder, hvis vi forfatter planen inde hos vedkommende, og det er ofte spørgsmål, som vi som fysioterapeuter på hospitalet ikke kan svare på, da disse varetages alene af de kommunale fysioterapeuter. 

Han understreger dog, at det kan sagtens lade sig gøre, men at han tænker, at den arbejdsgang er mindre oplagt end ved den indledende samtale:

-Jeg vil helt klart opfordre mine fys-kollegaer til at bruge WOW'en første gang, de ser patienten. Jeg tror, de vil opleve at spare tid og få langt flere detaljer med. Jeg forestiller mig også, at plejegruppen med fordel kan lave plejeforløbsplaner inde hos patienten. Det giver god mening, at patienten er med til det.