Øre, Næse og Hals Operationsafsnit C0820

​På Øre, Næse og Halsafdelingens operationsafsnit opererer vi både i lokal og fuld anæstesi

Øre, Næse og Halsafdelingens operationsafsnit har 5 operationsstuer, hvoraf de 3 er øre, næse og halsoperationslejer.

Vi opererer patienter i alle aldersgrupper indenfor øre, næse og halskirurgi, både i generel og lokal anæstesi.

Efter operation overføres patienten til opvågningsafsnittet, der fysisk er beliggende i forbindelse med Øre, Næse og Hals Operationsafsnit.

På operationsgangen

Du har før du kommer til operationsgangen fået informationer om, hvad du fejler og hvad du skal opereres for.

Du bliver modtaget af en operations- og anæstesisygeplejerske der hilser på, evt. pårørende der skal med på operationsstuen, vil nu få operationshuse og en overtrækskittel på, herefter går du ind på operationsstuen, for at lægge dig på operationslejet.

På operationsstuen

Vågen: Den læge der skal operere dig vil komme på stuen, for at kontrollere operationsdata med dig. Du vil blive spurgt om navn, hvad du skal opereres for, hvilken side, om der er noget du er overfølsom for m.m.

Alle disse ting for at sikre os, at du er den rigtige patient og at vi har de rigtige informationer.

Anæstesisygeplejersken forbereder dig nu til at sove. Du får sat elektroder på brystet og der bliver lagt en kanyle i hånden, hvor sovemedicinen bliver givet.

Hvis du har pårørende med på stuen, vil vedkommende sidde på en stol ved siden af lejet og holde i hånd indtil du sover.

Selve operationen

Under operationen vil der evt. blive suppleret med mere sovemedicin og saltvand i kanylen.

Hvis din operation foregår i lokalbedøvelse, ved fx stritøreoperation, kan man se en film undervejs, enten en film du selv har med eller en vi har i afdelingen.

Opvågning

Når du er færdig med at blive opereret, vil du vågne på stuen, lagt i din seng og derefter blive kørt på opvågningen, der ligger på samme gang.

Det er muligt, at få ens pårørende med ind på opvågningsafsnittet og sidde ved din side.

Derfra vil du blive kørt tilbage til afdelingen, når du er frisk til dette.

Daglige leder

Konstitueret ledende oversygeplejerske Louise Zytzema Jensen er den daglige leder af afsnittet.




Redaktør