Billede af audiologiassistent ved computerskærm

Remote fitting

​Remote fitting er en ny teknologi, som giver os mulighed for at justere på visse høreapparater uden du behøver at besøge os på høreklinikken.

​Kan jeg tilpasses rem​​ote?

Hvis dine høreapparater er udleveret i 2022 og efter, er der en sandsynlighed for at de kan tilpasses remote. På nuværende tidspunkt kan vi justere på høreapparater fra GN, Phonak, Oticon og Signia. Derudover kræver det, at du har en smartphone og at du kan downloade og bruge en app. En liste over de forskellige apps finder du nederst på denne side.

Igennem denne app, der skal installeres på din smartphone, kan vi komme i kontakt med dig og derigennem justere på dine høreapparater. Vi opnår den bedste forbindelse, hvis du er tilkoblet et trådløst netværk, men det fungerer også på en god 4G/5G forbindelse.

Teknologien giver dig mulighed for at du kan sidde hjemme i stuen og igennem din telefon, kommunikere med vores eksperter. Ligesom hvis man benytter Face time, Skype, Teams eller anden videotjeneste, kan vi se hinanden under seancen. Når du på det aftalte tidspunkt har tjekket ind til sessionen via app’en, kan vi kalde dig op og påbegynde vores justering af dine høreapparater. Det er selvfølgelig kun lydbilledet vi kan justere, har du andre problemer, er det stadig nødvendigt at besøge os i høreklinikken. ​

Hvis du har fået dine høreapparater udleveret i 2022 og vil vide om de kan tilpasses remote kan du kontakte os via vores kontaktformular.

Hvad kræv​er det af dig?

  • At du har en smartphone, med den nødvendige app. installeret
  • At du kontakter os og beder om en tid til "remote fitting"
  • At du forstår hvordan man betjener en app og i det hele taget  ved hvordan man benytter en smartphone.
  • At du klart og tydeligt kan redegøre for det problem du vil have vores hjælp til
  • At du er klar på det aftalte tidspunkt, at du befinder dig i et stille lokale og helst har din telefon forbundet til et trådløst netværk. Alternativt skal der være en god forbindelse via mobilnettet (4 eller 5G).
  • At høreapparaterne virker, og sidder som de skal med friske batterier, filtre og kupler

Når vi justerer på dine høreapparater, kommer lyden ikke igennem høreapparaterne, men igennem højttaleren på din telefon.  
En remote justering tager ca. 30 minutter.

Hvad kan vi hjæ​​lpe dig med?

Det er desværre ikke alt vi kan justere på via remote fitting og selvfølgelig kan vi ikke gøre noget ved eventuelle fysiske gener. Herunder en liste af de funktioner vi kan justere;

  • Justere på styrken
  • Justere på tonebalancen – diskant/bas
  • Tilføje og slette programmer
  • Ændring af funktioner påtrykknap/vippekontrol

Hvad kan vi IK​​KE hjælpe dig med

  • Hvis du synes din hørelse har ændret sig, skal du bestille en justeringstid
  • Har du problemer med dine ørepropper, såsom pasform og smerter, skal du bestille en tid hos ørepropteknikerne
  • Har du problemer med hyl fra dine høreapparater, skal du bestille en justeringstid
  • Varierer lyden eller tænder/slukker dine høreapparater, skal du bestille en kvikhjælp-tid
  • Er din slange eller hook knækket, skal du bestille en kvikhjælp-tid

Er det sikk​​ert?

Vi kan selvfølgelig ikke komme i kontakt med dine høreapparater uden din tilladelse - det kræver, at du aktivt giver os adgang til at justere. Ingen af dine personlige informationer (navn, CPR-nummer osv.) sendes igennem app'en, det er udelukkende data til at justere på høreapparaterne.

Hvilken app ska​​l jeg downloade?

Afhængig af hvilken leverandør, der har lavet dine høreapparater skal du downloade den rigtige app til din telefon, herunder finder du den, der passer til dine apparater.

​Liste over app​s​

​​Oticon: Remote Care

Phonak: MyPhonak

GN Resound: BeMore og Smart 3D

Signia: Signia

 

 

 

​ 



Redaktør