Operation/undersøgelse af struben
Her kan du se film om - og finde svar på spørgsmål vedrørende operation i struben. Du kan også læse og downloade relevante dokumenter.
Sideindhold
Resumé af hvad der foregår i filmen: ”Min første undersøgelse – struben”
Kvinde
går hen til en skranke, og taler med en sekretær. Får vist vej til
venteværelset. Sygeplejerske giver kvinden høretelefoner og viser hende indhold
på iPad. Sygeplejerske viser ind til lægen. De taler sammen. Lægen undersøger
ører, næse, mund og hals med diverse udstyr, bl.a. kikkert gennem næsen. Lægen
lytter med stetoskop. Kvinde går hen ad gangen til elevator, ind ad dør,
trykker på klokke ved anæstesi-venteplads. Kvinde og sygeplejerske går ind på
indkaldelseskontor.
Resumé af hvad der foregår i filmen: ”Om min operation – struben”
Foto
af diverse fødevarer med rødt kryds over. Foto af diverse drikkevarer med grønt
tjekmærke over. Kvinde sidder på sengekant og drikker af et glas. Kvinde står
ved siden af sengen med morgenkåbe på, tager briller på og går ud gennem dør og
ind ad en anden dør. Foto af diverse make-up, creme og smykker med rødt kryds
over. Foto af huskeliste til indlæggelsen med flg. tekst: Din egen faste
medicin, hjemmesko, løse bukser, evt. morgenkåbe, toiletsager, bog eller anden
underholdning. Kvinde sidder i seng og læser magasiner. Sygeplejerske kommer
ind og giver kvinden et ark papir. Kvinde sidder med telefon. Sygeplejerske
står i rum med medicin, kommer ind til kvinden, giver hende medicin i et bæger
og scanner hendes armbånd. Foto med flg. tekst: Vi forventer, at du bliver
udskrevet samme dag, men inden da skal du: observeres mindst 4 timer fra du
vågner på opvågningsafsnittet, være smertedækket på den smertestillende medicin
du får, kunne spise og drikke, have tisset efter operationen, være tilset af en
læge. Sygeplejerske kommer hen til kvinden, som ligger i sengen, og giver hende
håndklæde og tandbørste. Kvinde slukker sengelampen og lægger sig til rette.
Kvinde sidder i sofa, kigger i magasiner, taler i telefon.
Resumé af hvad der foregår i filmen: ”Min operation – struben”
Kvinde
står ved skranke og taler med sygeplejerske, som viser ind på sengestuen.
Kvinde sidder på sengekant, får udleveret tøj mm, får armbånd på og får målt
blodtryk, puls mm. Kvinde bliver transporteret til operationsgang i sengen.
Kvinde ligger på operationslejet, får lagt drop. Kvinde bliver transporteret i
seng ind på opvågningen. Kvinde ligger i sengen, sygeplejerske taler med hende,
viser hende redskab til vurdering af smerteniveau. Kvinde transporteres i seng
igen. Sygeplejerske tager i mod i sengeafdelingen og tilbyder mad og drikke.
Læge og sygeplejerske taler med kvinden ved sengen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tids sygemelding skal jeg beregne efter operationen?
Som regel få dage, men sygemeldingen vurderes af lægen ved udskrivelsen, da varigheden afhænger af din beskæftigelse
Hvor lang tid skal jeg undgå fysisk aktivitet?
Det kommer an på operationens omfang, men som regel få dage
Må jeg gå i svømmehallen?
Ja, det må du gerne
Bliver jeg udskrevet samme dag?
Ja, du vil i de fleste tilfælde blive udskrevet samme dag. Hvis du bor alene og ikke har pårørende der kan være hos dig, tilbyder vi at du bliver og overnatter i afdelingen
Må jeg spise hvad jeg vil efter operationen?
Ja, du må spise hvad du vil
Får jeg smerter?
Du vil ikke få stærke smerter, så håndkøbsmedicin vil som regel være tilstrækkeligt for at dække dine smerter.