Hoved og hals - herunder svælg, luftveje og strube

​Nedenfor finder du information om, hvilken behandling vi udfører af hals, svælg, luftveje og strube​

​Hals​

Halsbetændelse

Hyppige halsbetændelser og snorken kan ofte afhjælpes ved at fjerne mandlerne.

Polypper

Hos børn kan fjernelse af polypper bedre luftpassagen gennem næsen og ofte bedre mellemøreproblemer.

Hæshed og stemmeproblemer

Hæshed og andre stemmeproblemer kan udredes og behandles enten via talepædagog eller operativt.

Skjoldbruskkirtelproblemer

Afdelingen tilbyder kirurgisk behandling af visse godartede tilstande i skjoldbruskkirtlen og spytkirtler.

​Svælg

Halsbetændelse, søvnapnø eller dårlig ånde

Hos patienter med gentagne halsbetændelser, søvnapnø eller dårlig ånde kan vi fjerne mandler ved en planlagt (elektiv) operation. 

Afdelingen varetager også akutte indlæggelseskrævende forløb med behandling af patienter med halsbetændelse (tonsillitis).Behandlingen kan være medicinsk og/eller fjernelse af mandler (tonsillektomi). 

Ved nedsat luftpassage i næsen og ved særlige mellemørelidelser kan vi fjerne polypper i næsesvælget (adenotomi).

Desuden vurderes og behandles patienter med snorken og obstruktiv søvnapnø, hvor operation af mandler, bløde gane, ganebuer og drøblen kan komme på tale.​

Luftvejene

På indikation stillet af lungemedicinsk- eller intensivafdeling udredes lungesygdom af enhver genese med bronkoskopi, evt. i lettere rus med overfladebedøvelse.

Ved fremmedlegemer i luftveje udfører afdelingen rigide (stive skoper) og fleksible (bøjelige skoper) bronkoskopier.

Oesophagoskopier udføres ved fremmedlegemer i spiserøret.

Om øvrige skopier, se afsnit om kræft.

Mediastinoskopi udføres i generel anæstesi.
Indikationerne er lungecancer, system sygdom eller mediastinal tumor.​

Struben

Vi udfører undersøgelse af struben (larynx) hos patienter med stemme-, tale- og respirations- eller synkebesvær.

Afdelingen har hver uge et stemmeambulatorium med mulighed for videooptagelse af struben.
Ved konsultationen er der tilstedeværelse af en talepædagog.

Afdelingen varetager også implantering af materiale nær stemmelæber ved blivende stemmebåndslammelser.

Desuden foretages elektive trakeostomier af patienter med forventet langvarigt intensivt forløb med respiratorbehandling eller som følge af obstruerende kræftknude eller forandringer forårsaget af strålebehandling.

Hoved/halskirurgi. Patienter med hoved/halslidelser

  • Fonokirurgi
    • Stemmebåndsoperationer
    • Thyroplastik. Implantat i struben eller injektion af fyldmasse i stemmebånd mhp. stemmeforbedring
  • Direkte laryngoskopi 
    • ​Kikkertundersøgelse af hals og svælg evt. med vævsprøve
  • Oesophagoskopi
    • Kikkertundersøgelse af spiserør evt. med vævsprøve
  • Zenkers divertikel 
    • Operation for udposning på spiserøret
  • Parotidektomi 
    • Fjernelse af knude i ørespytkirtel
  • Thyroidektomi 
    • Fjernelse af hele eller dele af kjoldbruskirtlen
  • Parathyreoidektomi
    • Fjernelse af biskjoldbruskkirtel
  • Sialoendoskopi
    • Fjernelse af spytsten ved kikkertkirurgi eller udvidelse af forsnævrede udførselsgange
  • Ydre hals. Diagnostik og evt. kirurgisk fjernelse
    • Cyster, fedtknuder og hævede lymfeknuder
  • Tonsillektomi
    • Fjernelse af mandler
  • Peritonsillær absces
    • Byld ved mandler
  • Epiglottit
    • ​Betændelse i strubelåg eller stemmelæber



Redaktør