Hvis du skal til Montebello

​Montebello er sol og varme og smukke omgivelser, men tro nu ikke, at det kun er det, du skal ned og nyde. Hvis du er blevet visiteret til et intensivt træningsophold ​på Montebello er du én af de ca. 52 % der får et positivt svar på ansøgningen og dette forpligter begge veje.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Vi tilbyder dig følgende:

  • Vi vil modtage dig i lufthavnen i Malaga og her give dig de første informationer om det videre forløb

  • Søndag vil rammerne omkring indlæggelsen blive gennemgået af sygeplejen

  • Den førstkommende hverdag vil du få mere indgående viden omkring selve træningskonceptet af personalet fra terapien og den egentlige træning går i gang

  • Der bliver lagt en tværfaglig behandlingsplan for dit ophold inden for 72 timer efter ankomsten

  • Den daglige fastlagte træning består normalt af 2-4 træninger a 45 minutters varighed og der er rig mulighed for selvtræning (sale åbne fra kl. 06-23)

  • Ugentligt vil der tværfagligt blive taget stilling til evt. justeringer, som du selvfølgelig involveres i


 

Vi forventer at du:

  • Er tro mod at det er et intensivt træningsophold, der kræver at du møder frisk til træning/din arbejdsdag dagligt, samt får de nødvendige hvil mellem træning

  • Holder en ugentlig hviledag enten lørdag eller søndag hvor kroppen kan restituere sig

  • Selv er opsøgende for at intensivere dit træningsforhold mest muligt gennem selvtræning, der dog er tilrettelagt i samråd med din kontaktterapeut i forhold til dine ressourcer

  • Er bekendt med og efterlever vores politikker

    • Rygning
    • Alkohol
    • Pårørende

Ved akut sygdom under din indlæggelse:

Såfremt du under din indlæggelse på Montebello, bliver akut syg og skal have hospitalshjælp, vil dette ske ved nærmeste offentlige hospital.

Det er derfor meget vigtigt at du husker dit blå sygesikringsbevis, som er din garant for behandlingen.

Se yderligere under borger.dk https://www.borger.dk/sundhed-og-sygdom/Sygesikring-og-laegevalg/EU-sygesikringskortet-det-blaa-kort

Montebello sørger for hjemtransport med SOS hvis dette skulle vise sig nødvendigt.

Du vil i din e-boks modtage information fra Montebellosekretariatet,​ blandt andet afrejsetidspunkt, praktiske spørgsmål etc. 

Derudover vil vi bede dig læse Patienthåndbogen, samt at printe, udfylde og medbringe Samtykkeerkæring og Oplysningsskema, som du finder til højre herfor.

Du skal være opmærksom på at Montebello kører hold hen over hele året, altså også når det er påske, pinse, jul osv.. Derfor kan du komme af​sted også i disse perioder. Da de forskellige træningshold er tilrettelagt på forhånd, vil det ikke være muligt at ændre på den tilbudte afrejsedato. 

Film om Montebello

For at se en kort introduktion til Montebello, klik på link til højre herfor under overskriften "Film om Montebello"

Bor du uden for Region Hovedstaden

Da Montebello hører under loven om frit sygehus valg, skal du selv afholde udgiften til transporten hvis du bor udenfor Region Hovedstaden. 

​Såfremt du er sygdomsramt erhvervsaktiv kan du søge støtte til flybilletten hos Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere. Det er  meget vigtigt at du søger og får en bevilling inden du skal af sted. Såfremt der søges om støtte til flybillet til Montebello er tilskuddet 2.500 dkr. Du kan læse mere om betingelserne på foreningens hjemmeside www.sygdomsramte-borgere.dk
​Foreningen yder ikke tilskud med tilbagevirkende kraft.

​Bassintræning

Fra ca. den 1. maj til ca. den 1 oktober er der bassintræning i opvarmet bassin. Efter den 1. oktober bliver det ikke længere opvarmet men kan fortsat benyttes såfremt vejret tillader det. 

Pårørende

Dine pårørende må gerne komme på besøg på Montebello (læs venligst pårørendepolitikken til højre herfor).
Dog må de ikke benytte badefaciliteter, spisesal mv., og der er heller ikke mulighed for, at de kan overnatte på Montebello.

Hvis dine pårørende flyver med samme fly som patienterne, er der mulighed for at de kan komme med patientbussen til Montebello. Det er vigtigt at ​Montebellosekretariatet informeres herom, så de kan give besked videre til vores personale som tager imod patienterne i ankomsthallen i Malaga lufthavn.

Hotel i nærheden af Montebello

Har du pårørende som ønsker at bo tæt på Montebello, kan receptionen på Montebello være behjælpelig med at reservere plads, du skal blot have besluttet dig for hvilket hotel du ønsker, inden du ringer/skriver til dem.
Se oversigten Hoteller nær Montebello til højre herfor.



Redaktør