Kontakt sengeafsnittene
Du kan komme i kontakt med sengeafsnittene ved at ringe på telefon 48 29 59 24.
Der er telefontid hele døgnet.
Vi er specialiseret i akutte mave-tarm-kirurgiske sygdomme og behandler godartede lidelser og kræftsygdomme indenfor det øvre mavetarmkirurgiske område, herunder spiserør, mavesæk, bugspytkirtel, lever-galdeveje og brok.
Vi modtager både patienter til planlagte ambulante forløb, og patienter med akut opstået sygdom.
Afsnittet modtager patienter hele døgnet, og det er vigtigt, at alle føler sig godt informeret.
Derfor må du endelig spørge, hvis der er noget, du er i tvivl om, så vi sammen kan gøre din indlæggelse så god som muligt.
Der er fri besøgstid.
Velkomstpjece
I velkomstpjecen finder du nogle praktiske oplysninger, der kan være en hjælp under dit ophold på afdelingen.
I samarbejde med dig ønsker vi at tilrettelægge den bedst mulige behandling og pleje i forhold til dine ønsker og behov.
Har du særlige forventninger og ønsker til os, hører vi det gerne, så du kan føle dig tryg og godt behandlet under hele dit ophold.
Pjecen udleveres når du møder på sengeafsnittet.