Sygeplejestuderende i Frederikssund

​Spændende, udfordrende og meningsfuldt er nogle af de ord, man kan sætte på det at være sygeplejestuderende i Frederikssund.
SgplstudFSH.png

Sygeplejestuderende

På Kirurgisk Afdeling i Frederikssund modtager vi sygeplejestuderende i alle moduler. Som studerende vil du i den daglige pleje og behandling af patienten skulle arbejde sammen med læger, øvrigt plejepersonale og fysioterapeuter. Derudover støtter vi som afdeling op om, at I som studerende har et godt og givtigt læringsmiljø, hvor I kan sparre med den kliniske vejleder og dele refleksioner og hjælpe hinanden til at få mest muligt ud af praktikperioden.

Fra grundlæggende til kompleks sygepleje

Som studerende får du mulighed for at lære den grundlæggende sygepleje at kende – eksempelvis indenfor personhygiejne, ernæring, mobilisering og tryksårsproblematikker.

Indenfor den komplekse sygepleje bliver du også udfordret, idet de indlagte patienter bl.a. lider af komplicerede lidelser som levercoma og levercirrose, og nogle er patienterne er tilmed isolerede, ligesom en del har behov for sondekost via nasalsonde eller Peg-sonde. Enkelte er også afrusere, og med jævne mellemrum er der behov for psykiatriske tilsyn. Det er altså lærerigt at være på afsnittet.

Sparring og refleksion giver den bedste læring

Du vil under hele dit praktikforløb få mulighed for at sparre med den kliniske vejleder, som følger dig tæt. Du får også løbende mulighed for at sparre med dine medstuderende – både dem på afsnittet og dem på hele matriklen i Frederikssund. Der er fx fællesundervisning for sygeplejestuderende og SSA-elever. Der afholdes desuden refleksionsøvelser med skriftligt og mundtligt materiale, som belyser sygeplejeteoriernes anvendelighed i praksis.

Refleksionsrum

Som sygeplejestuderende har du mulighed for at trække dig tilbage til et refleksionsrum på afsnittet, hvor der er adgang til computere, og hvor du kan skrive, tænke, læse, eller hvad du nu har brug for.

Frokost en gang om ugen

Vi opfordrer til, at I som studerende spiser sammen i hospitalets kantine en gang om ugen (man må gerne medbringe sin egen madpakke). 

Klinisk vejleder

Katja Wichmann
Sygeplejerske siden 2013

Telefon: 48 29 65 64
Send en mail til Katja Wichmann

Redaktør