De kliniske lektorer
Kirurgisk afdeling har 5 prægraduate kliniske lektorer.
De varetager studenternes ophold og undervisning på afdelingen.Fem spændende uger
Kirurgisk Afdeling varetager undervisning af 3. semester-kandidatstuderende fra Københavns Universitet. Som studerende er du på et fem ugers ophold. Hvert hold består af 6 - 10 studerende. Hvert semester har rotation af tre hold.
Afdelingen varetager endvidere undervisning af studenter (TKO) i tidligt klinisk ophold.
Inden du starter i dit ophold, vil du modtage en velkomstmail fra afdelingen samt en plan for dit ophold.
Første dag af opholdet møder du til morgenkonference kl. 08.00 på afsnit K0143 (opgang 1, 4. sal, indgang overfor patientelevatorerne), hvor du vil blive introduceret til lægerne og afdelingen.
Du vil indgå i et superviseret arbejde med de daglige kliniske opgaver, hvor du bl.a. vil skulle assistere til operationer og blive trænet i at modtage den akutte patient.