Lærerig praktik
Som SSA-elev får du indsigt i alle aspekter af den grundlæggende sygepleje:
- Ernæring
- Mobilisering
- Personlig pleje
- Hygiejniske principper
- Isolationsregimer
- Tværsektoriel samarbejde med kommunerne
Stuegang og fællesundervisning
Som noget særligt får SSA-elever her mulighed for at gå med på stuegang på afsnittet. Desuden arrangeres der fællesundervisning for elever og studerende, som indbefatter undervisning fra bl.a. diætisten og den tværsektorielle koordinator.
Patienten er i centrum
På Kirurgisk Afdeling, gastromedicinsk afsnit er patienterne altid i centrum for alt, hvad vi som plejepersonale gør. De indlagte patienter er primært medicinske mave-tarmsyge patienter. Det vil sige, at du som SSA-elev kan stå overfor patienter med komplicerede sygdomme som levercirrose og levercoma, ligesom vi ofte har patienter, der ligger i isolation.
Netværk med dine medelever
Vi opfordrer til, at du en gang om ugen spiser frokost i kantinen sammen med dine medelever fra andre afdelinger. Det kan være godt at dele erfaringer og sparre med hinanden.