​​​​​​​​​​​​​

SMIL-projektet

SMIL - Sundhed, Mad, Indkøb og Livsstil​


SMIL - Sundhed, Mad, Indkøb og Livsstil

Formålet med SMIL-projektet er at belyse sammenhængen mellem sundhed og indkøbsvaner meget direkte. Kort fortalt så vil en samkøring af indkøbskvitteringer med registre for sundhed og sygdom åbne op for helt nye unikke muligheder for at forbedre danskernes sundhed. 

Vi ved, at kost, motion, alkohol og rygning – de såkaldte KRAM-faktorer – betyder meget for sandsynligheden for at udvikle nogle af de største danske folkesygdomme såsom diabetes, kræft, hjertesygdomme, depression og angst samt en lang række andre. Men til trods for de mange tiltag, der er lavet for at forbedre folkesundheden, er antallet af mange af de store fysiske og psykiske sygdomme stigende – uden, at vi ved hvorfor.


Er stigningerne eksempelvis grundet ændringer i kostsammensætning? Stress? Giftstoffer i nærmiljø og fødevarer? Andre livsstilændringer? Forbedringer i diagnostik?


Den eksisterende viden om betydningen af, hvad vi putter i munden - hvad enten det er alkohol, røg eller mad - for sundhed stammer næsten udelukkende fra spørgeskemaer. Det er der en lang række problematikker ved. Selvrapportering af indkøbsvaner vil altid blive generaliseringer og kan derfor være forbundet med en stor grad af målefejl. Derfor er kendskabet til ernærings betydning for sundhed begrænset. Dette ses bl.a. i de ekstremt svingende anbefalinger om at fravælge eller tilvælge specifikke fødemidler.

SMIL

Det er præcis disse problematikker som SMIL-projektet kan afhjælpe. Gennem dette projekt vil vi blandt andet undersøge, om det er muligt at forudsige/undgå sukkersyge, hjertesygdom, kræft, gigt og mange andre sygdomme, hvor kosten måske og måske ikke har betydning for sygdomsudvikling. Derudover bliver det også muligt at se på sammenhængen mellem sygdomsforløb og indkøbsvaner. Det vil sige, hvorvidt specifikke indkøbsmønstre eksempelvis hænger sammen med kortere sygdomsforløb. Over tid bliver det også muligt at se på udviklingen af kostsammensætning gennem en længere periode og sundhed.


Kort fortalt så vil en samkøring af indkøbskvitteringer med registre for sundhed og sygdom åbne op for helt nye unikke muligheder for at forbedre danskernes sundhed. Forskningen baseret herpå vil eventuelt kunne muliggøre bl.a. meget mere præcise anbefalinger til kost og kostsammensætning, en bedre og mere dybdegående forståelse af ernærings betydning for sundhed, potentielle mekanismer mellem sociale forhold og indkøbsvaner og meget mere. 

Dataindsamling og databeskyttelse

Vi indsamler indkøbskvitteringer i samarbejde med Storebox hos de forbrugere, som er villige til at deltage. Oplysningerne bliver overført direkte til Danmarks Statistik udenom Storebox, hvilket vil sige, at Storebox på intet tidspunkt har adgang til andre oplysninger end de indkøbskvitteringer, der allerede ligger i deres systemer. På Danmarks Statistik bliver indkøbskvitteringerne nu en del af forskerordningen, som dels beskytter data og dels sikrer at data kun kan bruges til samfundsnyttige projekter. Det vil sige, at data er fuldstændig anonyme og kan kun tilgås af godkendte forskere gennem beskyttede servere. Derudover vil intet af den viden, der tilegnes gennem projektet blive brugt til andet en samfundsnyttig forskning.


For at deltage i projektet skal du benytte Storebox til dine kvitteringer og tilmelde dig dette studium gennem Storebox-appen. Hvis du ikke allerede har ​tilmeldt dig Storebox, kan det gøres her (link åbner i nyt vindue).

For de, der er interesseret, kan I tilmelde jer opdateringer fra projektet og få årlige opdateringer med den ny viden, som projektet har bidraget til.
 
De bedste hilsner fra forskerholdet anført af
Professor Dr. Christian Torp-Pedersen

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til projektet så kontakt en fra teamet.

Teamet

Professor og projektansvarlig
Dr. Christian Torp-Pedersen, Nordsjællands Hospital
Skriv till Christian Torp-Pedersen

Professor
Thomas Alexander Gerds, Københavns Universitet
Skriv til Thomas Alexander Gerds​

Ph.d.-studerende

Kathrine Kold Sørensen, Nordsjællands Hospital

Skriv til Kathrine Kold Sørensen  

FAQ

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål vedrørende SMIL-projektet.

​Hvilke kvitteringer medtages, hvis jeg tilmelder mig?   

Hvis du tilmelder dig SMIL, vil vi modtage alle kvitteringer fra Storebox. Det vil sige, at alle kvitteringer fra de butikker, som er integreret med Storebox medtages. Kvitteringer som du selv uploader til din Storebox app kommer dog ikke med.

Får I adgang til min fulde historik hos Storebox?

Vi modtager alle kvitteringer fra den dag du tilmelder dig og fremefter. Det vil sige, hvis du tilmelder dig i dag, er det alle dine kvitteringer fra i dag og fremefter, der bliver en del af forskningsprojektet. Hvis du på et tidspunkt afmelder dig, vil kvitteringer efter denne dato ikke blive en del af projektet.                      

​Får I kvitteringerne løbende, når jeg handler? 

Vi har ikke løbende adgang til dine kvitteringer. Kvitteringer vil blive uploadet til Danmarks Statistik for alle tilmeldte til projektet ca. én gang hvert kvartal.               

​Hvorfor skal I bruge mit cpr-nummer?                      

Vi beder om cpr-nummer ved tilmelding, da det bruges til at sammenholde oplysninger om indkøbsvaner med eksempelvis oplysninger om sygdomme fra de danske registre. Cpr-nummeret krypteres ved Danmarks Statistik, så ingen forsker vil have adgang til dit cpr-nummer.

​Hvem har adgang til mit cpr-nummer?                         

Når du indtaster cpr-nummer, gemmes det på en sikker server på Aalborg Universitetshospital. Med mellemrum uploades cpr-numrene til Danmarks Statistik, hvor de krypteres inden forskergruppen får adgang til data. Dermed har ingen adgang til dit cpr-nummer, heller ikke forskergruppen.

​Har Storebox adgang til mit cpr-nummer?   

Storebox får ikke adgang til dit cpr-nummer, de har fortsat alene adgang til de data som de hele tiden har haft adgang til.

Hvad sker der med mit data på Danmarks Statistik?

Vi behandler dit data med en række almindelige personoplysninger fra de danske registre hos Danmarks Statistik som f.eks. køn, alder og oplysninger om sygdomme. Oplysningerne behandles i "pseudonymiseret" form, hvilket betyder, at det ikke er synligt for forskerne der foretager analyser, hvem kvitteringer og data vedrører.

Kan andre forskere få adgang til mit data?

Det er kun den aktuelle forskergruppe som har adgang til data, men i forbindelse med et samarbejde, kan der laves forskningsprojekter indenfor det formål som er defineret i forbindelse med projektet. Det er Forskningsleder, professor Christian Torp-Pedersen der styrer adgangen til data.                            

Hvad er forskerordningen på Danmarks Statistik?       

Du kan læse mere på Danmarks Statistiks hjemmeside (link åbner i nyt vindue). Organiseringen hos Danmarks Statistik sikrer, at der aldrig kan eksporteres data på enkeltpersoner fra Danmarks Statistik. Det er kun hos Danmarks Statistik at disse oplysninger nogensinde er samlet, og det er kun forskergruppen der kan anvende data til samfundsnyttige projekter.

Det krypterede nummer vil blive brugt til at sammenholde oplysninger om indkøbsvaner og f.eks. oplysninger om sygdomme (f.eks. har en person der har købt meget sodavand højere sandsynlighed for at få en diagnose med diabetes?) fra registrene. Det er på denne måde, at dette forskningsprojekt som det første i verden kan sammenligne reelle indkøbsvaner (og dermed spise-og drikkevaner) med en lang række sygdomsudfald.    ​


Redaktør