Suttebrik - Vejledning i brug af suttebrik

Suttebrik anvendes primært ved flade eller indadvendte brystvorter, hvor barnet ikke kan svøbe korrekt på brystvorten.​​

Hvornår kan det være nødvendigt at bruge suttebrik?
Anvendes primært ved flade eller indadvendte brystvorter, hvor barnet ikke kan svøbe korrekt på brystvorten. I øvrigt til aflastning af sårede eller revnede brystvorter, og eventuelt ved brystspænding, hvor barnet har svært ved at svøbe.


Hvordan bruges brikken?
Suttebrikken bruges primært som et midlertidigt hjælpemiddel, der anvendes til barnet har lært at svøbe eller har suttet brystvorten frem, eller brystspændingen er aftaget.


Hvornår og hvordan holder jeg op igen?
Barnet kan ikke stimulere brystet (mælkeproduktionen) lige så godt med en brik som direkte på brystet, derfor et det vigtigt, at brikken anvendes som et midlertidigt hjælpemiddel.

Suttebrikken aftrappes ved at tage den væk fra brystet lidt inde i måltidet, når mælken løber, og brystvorten er suttet lidt frem, eller brystspændingen er lettet lidt. På den måde vil barnet lettere kunne svøbe og genkender således også brystet (huden) som det kendte madsted.

Dette gøres, når amningen er godt etableret.


Hvem kan jeg spørge om hjælp?
Når du kommer hjem, kan du få vejledning og hjælp hos din sundhedsplejerske.


Hvordan skal suttebrikken gøres ren?
Brikken skal gnides med salt og skylles. Derefter koges den 5 minutter i mikroovn i kop med vand eller koges i gryde. Vask i opvaskemaskine er ikke hensigtsmæssig, hvis sæben indeholder klor.


(kilde: hygiejnesygeplejersken januar 2005).

 

(OBS-PAT19)


Redaktør