Gulsot hos nyfødte

​Fysiologisk gulsot, også kaldet ikterus, er almindeligt hos nyfødte. 

Hvad er gulsot? 
Fysiologisk gulsot, også kaldet ikterus, er almindeligt hos nyfødte. Det skyldes, at barnet fødes med et stort antal røde blodlegemer, som reduceres efter fødslen. Dette sker i leveren, som er umoden hos nyfødte. I blodet kan der derfor ske en ophobning af bilirubin, som er et affaldsstof fra de røde blodlegemer.

Bilirubin giver huden den gule farve. Fysiologisk gulsot ses ofte på 2.-3. levedag og er maksimalt på 4.-5. dagen.

Børn, der er født for tidligt eller som har et stort hæmatom (blodansamling pga. tryk under fødslen), får oftere fysiologisk gulsot.

Hvis barnet fortsat er gul efter 2 uger, kan gulsoten have andre årsager.

Hvordan ses gulsot? 
Den gule farve starter i ansigtet og bevæger sig efterhånden nedover kroppen. Barnet kan også blive gul i øjnene. Det kan være svært at vurdere, hvor gul huden er, især hvis barnet har en gylden eller mørk hudfarve. Det er nemmest at vurdere i dagslys.

Nogle børn bliver hurtigere trætte og er derfor ikke aktive nok ved brystet. Barnet har derfor behov for at blive ammet ofte.

Hvis jeres barn er gul til knæene og især også virker træt, vil vi vurdere, om det skal have taget en blodprøve, hvor vi måler mængden af bilirubin. 
Er mængden af bilirubin for høj, skal jeres barn i lysbehandling. Dette sker i samråd med en børnelæge, der ofte også kommer og ser barnet. 
Er jeres barn fortsat gul efter 2 uger, skal I ringe til vores Hotline. Så vil I få en tid til en blodprøve, som viser, om der er andre årsager til, at jeres barn er gul.


Hvad er lysbehandling? 
Barnet bliver lagt i en lysvugge, som kan stå ved siden af din seng. Barnet ligger i en slags "kajakpose" og bliver belyst af blå lysstofrør fra madrassen. 
Lyset nedbryder bilirubin og gør den opløselig i vand, så det nemmere kan udskilles med urin og afføring. Desuden øges tarmbevægelserne, så barnet vil få hyppigere og tynde afføringer. 
Jeres barn skal kun have en lille ble på, og I må ikke smøre det med creme eller olie. De mange tynde afføringer og varmen kan godt irritere huden, så numsen bliver rød eller hudløs.

Barnet må gerne komme ud af lysvuggen, når det skal skiftes eller ammes. Da barnet vil være træt, giver det sjældent problemer at få det til at sove i lysvuggen. 
Når barnet første gang skal ud af lysvuggen, skal du ringe efter os, så vi i fællesskab kan vurdere, om det har det for varmt eller koldt. 
Hvis barnet bliver ked af det, må I gerne tage det op, men prøv først at tale beroligende med en rolig hånd på barnets hoved. 
Når bilirubinen falder, vil barnet vågne mere op og måske have svært ved at falde til ro i lysvuggen.

Barnet skal ammes eller have modermælkserstatning mindst hver 3.-4. time. For de fleste børn er det tilstrækkeligt at blive ammet under lysbehandlingen. For nogle kan det blive nødvendigt at supplere med ekstra mælk. Om muligt ved at du udmalker med en elektrisk brystpumpe.

Behandlingen varer normalt 2-3 døg​n. Vi måler ved hjælp af blodprøver, hvornår mængden af bilirubin er blevet så lav, at barnet kan stoppe behandlingen.

Når behandlingen er afsluttet, kan I tage hjem. Hvis der skal tages en kontrolblodprøve, får I en tid til det i vores Barselsambulatorium.

Kontakt 
Får I brug for hjælp, efter I er kommet hjem, kan I kontakte os på vores Hotline. Her kan I få telefonisk hjælp fra en sygeplejerske hele døgnet. 
Hotline telefon: 4829 7306


OBS-PAT47 
​Revideret april 2012, DOKRO/HEFEL/emb

Redaktør