Blærekateter nr. 2

​Vejledning til kvinder om blærekateter nr. 2 - afklemt, med pose hele døgnet.​​

​Du har fået anlagt et midlertidigt blærekateter som behandling fordi du har svært ved at lade vandet efter operationen.

For at efterligne den naturlige vandladning er kateteret aflukket med en "kateter-ventil"/ klemskrue om dagen. Om natten tilsluttes en urinpose for at give dig mest mulig nattero.

Hvordan ser kateteret ud?

Ballonen er fyldt med vand, så kateteret ikke falder ud. Kateteret tilsluttes en steril urinpose. Urinposen sættes fast på låret eller underbenet ved hjælp af velcrobånd og/eller poseholder. Urinposen tømmes gennem en ventil i bunden.

Kan kateteret falde ud?
Normalt falder kateteret ikke ud, men et hårdt træk kan få det til at falde ud. Det er smertefuldt når der er vand i ballonen.
For at undgå dette sættes kateterslangen fast på låret med et plaster.
Blæren tømmes ved at åbne kateterventil / klemskrue og lade urinen løbe ned i urinposen.

Hvor hyppigt og hvordan skal blæren tømmes?
DAG:
Blæren skal tømmes, når du føler vandladningstrang eller hver 3.-4. time. Blæren har bedst af ikke at indeholde mere end 400 ml urin. Det kan derfor være en god ide en gang imellem at måle den urin du tømmer ud (der er mål på urinposen) Er der gentagne gange mere end 400 ml urin, skal du tømme lidt oftere. Hvor hurtigt blæren bliver fyldt er afhængig af, hvor meget du drikker. Vi anbefaler at du drikker ca. 1½ liter i døgnet.

NAT:
Om natten fjernes klemskrue / åbnes kateterventil mellem kateter og urinposen på benet, således at urinen med det samme løber ud i urinposen på benet. Der tilsluttes en natpose til posen på benet, så du kan sove hele natten uden at skulle tømme urinposen.

Tømning af urinpose på benet.       
Urinposen skal tømmes senest, når den er ¾ fuld.
Når du skal tømme urinposen, står du ved toilettet, åbner bundventilen og lader urinen løbe ud i toilettet. Studsen aftørres med toiletpapir.
Husk håndvask både før og efter du tømmer posen.

Hvordan tilsluttes natposen? 

  1. Bundventilen på urinposen på benet sprittes af
  2. Den hvide hætte tages af natposeslangen og gemmes
  3. Natposeslangen tilsluttes bundventilen på urinposen på benet. Berør ikke studsen på natposen.  (Husk at åbne bundventilen)
  4. Urinposen bliver siddende på benet.
  5. Natposen placeres i en holder, som eventuelt kan hænges på sengen eller et lignende sted.
  6. Det er vigtigt at posen hænger under blæreniveau.
  7. Husk at fjerne klemskrue/åbne ventil mellem kateteret og posen på benet. Der skal være frit afløb hele natten.

Hvordan tages natposen af? 

  1. Bundventilen på urinposen på benet lukkes.
  2. Natpose og bundventil på urinposen på benet skilles ad.
  3. Den hvide hætte sættes på natposens slange.
  4. Bundventilen på urinposen på benet aftørres med toiletpapir.
  5. Natposen tømmes via bundventilen i toilettet og kasseres med dagrenovationen.
  6. Ny natpose hver nat.
  7. Ventilen mellem kateter og urinpose på benet lukkes, eller klemskrue sættes igen på kateteret.

Hvordan vasker jeg omkring kateteret?
Brug en engangsvaskeklud.
Vask ved urinrørsåbningen og den øverste del af kateteret, hvor der kan sidde tørre skorper. Vask fra urinrøret og udad.
Det kan også gøres i forbindelse med brusebad.
Du behøver kun at vaske dig forneden 1 x i døgnet, eventuelt hyppigere hvis der er meget sekret.

Hvilke tegn er der ved blærebetændelse?
Hvis din urin bliver grumset eller ildelugtende kan det være tegn på blærebetændelse eller irritation i urinvejene. Sviende, brændende smerter ved urinrøret, feber, blod i urinen eller smerter i blæren kan også være tegn på blærebetændelse.

Ved disse symptomer eller andre spørgsmål/problemer kontaktes afdelingen på tlf. 48 29 37 60.

​(GYN-U-PAT16)



Redaktør