Abort - Kirurgisk udskrabning ved ufrivillig abort

​En ufrivillig abort er en graviditet, der går til grunde i første halvdel af graviditeten. De fleste aborter sker inden for de første 12 uger af graviditeten.

Hvor ofte sker en ufrivillig abort? 
Ca. 20 % af alle graviditeter går til grunde og ender som ufrivillige aborter.

Hvad er symptomerne ved en ufrivillig abort? 
De mest almindelige symptomer er blødning og smerter. Smerterne kan være ve-agtige og blødningen kan være klumpet. Nogle oplever ingen symptomer på, at graviditeten er gået til grunde, men får det konstateret i forbindelse med en ultralydsskanning.

Hvad er årsagen til ufrivillig abort? 
Den mest almindelige årsag er, at der ved befrugtningen af ægget er opstået en tilfældig fejl, der gør, at fosteret ikke udvikler sig, og det ender med en abort. Disse fejl (kromosomfejl) er ikke arvelige, og har ikke tendens til at gentage sig.

Kirurgisk udskrabning
Før den kirurgiske udskrabning vil du få foretaget en almindelig helbredsgennemgang, en ultralydsskanning og eventuelt en gynækologisk undersøgelse. Du vil også tale med en narkoselæge. 
I nogle tilfælde forbehandles med en medicin (Cytotec), som blødgør livmoderhalsen inden udskrabningen. Du vil i så fald få nærmere besked herom.

Selve indgrebet tager kun ca.10-15 minutter og foregår i fuld bedøvelse. Under bedøvelsen suges graviditetsvævet fra livmoderen ud gennem et tyndt rør, som er indført gennem livmoderhalsen.

Hvad sker der på operationsdagen? 
Du møder fastende. Det vil sige, at du ikke må spise eller tygge tyggegummi efter midnat. Du må dog drikke vand, saft, te eller kaffe (uden mælkeprodukter) frem til 2 timer før, du skal møde i 
afdelingen.

Du bedes undlade at have makeup og neglelak på, da det kan vanskeliggøre observationen af kredsløbet under bedøvelsen. Du bør heller ikke bære smykker og kontaktlinser. 
Du kan eventuelt medbringe badekåbe og hjemmesko.

Når du ankommer til afdelingen, bliver du vist til rette på sengestuen. Når det er din tur, vil du blive kørt til operationsstuen i din seng. På operationsstuen får du lagt et tyndt plastikrør (drop) i en blodåre på håndryggen. Du får bedøvelsen gennem dette drop.

Komplikationer ved indgrebet
Meget sjældent kan der under indgrebet blive stukket hul i livmoderen. Dette kan kræve operation i samme bedøvelse, hvor hullet i livmoderen syes gennem et bikinisnit. Det vil ikke efterlade blivende gener, men forlænge sygelejet.

Hvordan er forløbet efter operationen? 
Du bliver på operationsstuen, indtil du er vågen. Du bliver herefter kørt på opvågningsafdelingen, hvor du normalt ligger kortvarigt. Derefter bliver du kørt tilbage til sengeafdelingen. 
Du kan som regel udskrives efter et par timer.

Du bør ikke køre bil det første døgn efter indgrebet, og du bør ikke være alene hjemme den første nat. 
Efter 1-2 dage kan du genoptage dine normale aktiviteter.

Der kan være menstruationslignende smerter efter operationen. Disse smerter kan behandles med den samme håndkøbsmedicin, som man anvender ved menstruationssmerter. 
Der kan være nogen blødning efter indgrebet. Den kan vare fra få dage og op til ca. 3-4 uger og vil gradvist aftage. Blødningen kan stoppe i nogle dage for derefter at komme igen, uden at det har nogen betydning. 
Den næste menstruation kommer ofte 4-6 uger efter indgrebet.

Så længe du har blødning eller blodigt udflåd, kan der være let øget risiko for underlivsbetændelse. Derfor bør du: 

  • undlade at bruge tampon 
  • undlade karbad, svømmehal 0g havbad 
  • ​benytte kondom ved samleje. 

Anti-D 
Hvis din blodtype er rhesus negativ, får du en indsprøjtning med anti-D for at undgå, at du danner antistoffer mod dit barns blod i en eventuel ny graviditet.

Komplikationer efter indgrebet 
Den samlede risiko for komplikationer efter indgrebet er 3-4 %. 
Hvis livmoderen ikke er helt tom, kan du få kraftig vedvarende blødning. Dette vil af og til kræve en ny udskrabning. 
Der kan opstå underlivsbetændelse. Symptomerne er smerter, feber og eventuelt forøget blødning. Ved svær underlivsbetændelse er der en lille risiko for senere sterilitet og underlivssmerter. Denne risiko er under 0,5 %

Du bør kontakte afdelingen eller egen læge, hvis du får: 

  • kraftig blødning fra skeden, dvs. kraftigere end menstruation, eller blødning med klumper 
  • kraftige underlivssmerter 
  • feber. 

Kontakt 
Har du akutte spørgsmål, kan du kontakte akutsygeplejersken på Gynækologisk Afdeling på telefon 4829 5965.

GYN-A-PAT37 
Revideret marts 2012, PH/TBAK/HAPO/emb



Redaktør