Sorggruppe

​​​​Nordsjællands Hospital tilbyder, at forældre, der har mistet et barn i graviditeten (after 12. graviditetsuge), ved fødslen eller i perioden efter, kan deltage i en sorggruppe. Find kontaktinformation her.

​​Når man har mistet et barn eller en ønsket graviditet, kan der melde sig mange kaotiske tanker og følelser, som er svære at tackle alene. Derfor kan det være en lettelse at tale med andre, der har oplevet det samme.

Nordsjællands Hospital tilbyder, at forældre, der har mistet et barn i graviditeten (efter 12. graviditetsuge), ved fødslen eller i perioden efter, kan deltage i en sorggruppe.

I sorggruppen har I et sted, hvor I kan komme og dele tanker og sorg med andre ligestillede. Erfaringen viser, at tidlig og hyppig støtte er væsentligt for at sikre et sundt sorgforløb.

Gruppen ledes af: Jordemoder Lise Løkke og sygeplejerske Jytte Lundsgård.

Møderne finder sted hver anden onsdag kl. 10.00 - 13.30 i lige uger.

Sorggruppelederne er med de første 2½ time. Den sidste time er gruppen alene.
Gruppen mødes på Nordsjællands Hospital - Hillerød, Indgang 50B, møderum 2 eller 3.​​

Yderligere information

Telefon: 60 70 68 56
Mail: nohsorggruppen@regionh.dk

Redaktør