Vejledere og supervision

Alle læger under uddannelse får tildelt en vejleder før ansættelsen. Læger i hoveduddannelse får både en gynækologisk og en obstetrisk vejleder.

Vi har udarbejdet en separat vejledervejledning samt lommehæfte med alle de nye kompetencevurderings metoder til vejledere. Dette hæfte er aktuelt blevet implementeret i hele region øst.

Alle vejledere har været på internt kursus i de nye kompetencevurderingsmetoder i 2014, og vi afholder løbende individuelle vejledermøder. Den strukturerede supervision er således en naturlig del af afdelingens hverdag på alle niveauer, ligefra studenterne til seniore overlæger. Middagskonferencen er præget af livlige faglige diskussioner vedrørende udfordrende cases.

De forskellige lægers uddannelsesniveau og aktuelle kompetencemål bliver løbende annonceret i et nyhedsbrev 4 til 6 gange årligt. Vi har udarbejdet specielle samtale-støtteark til de 3 vejledersamtaler ved start, midtvejs og ved slutevaluering, hvori de 7 roller til løbende implementering indgår. Der har været aktivt fokus på de 7 roller i hverdagens kliniske funktioner, og der er udarbejdet et lommehæfte til fokus på dette. Dette hæfte har været inspirationskilde for andre afdelinger nationalt.

Gynækologisk Ambulatorium 

Der er ambulante stuer både på 0122 (urogynækologi og almen gynækologi) og 0211 (almen gynækologi, fertilitetsklinik og cancerpakkeudredning). UA, A1, A4 bemandes af speciallæger og 1.reservelæger, mens A2 og UAf bemandes af reservelæger. 122F og 122E bemandes af enten speciallæge eller reservelæge. Alle læger på bagvagts-niveau har fast ambulatoriedag hver eller hver anden uge, så man kan følge sine patienter og få mulighed for at vurdere sine egne beslutningers effekt på behandlingen og evt. lære af sine fejl. Reservelægerne ser 3-4 forundersøgelser dagligt, hvor man kan få et indblik i forskellige patientforløb fra udredning til operationsindikationen, samt 3-4 nyhenviste, der ved visitationen er fundet mindre vanskelige. På gyn. morgenkonference gennemgåes alle forundersøgelserne ganske kort – operationsindikationen bekræftes og evt. mangler der skal vendes med patienten gennemgåes. Det kan være en fordel at gennemgå nyhenvisningerne ganske kort om morgenen lige efter morgenkonference sammen med speciallægen på nabostuen, så man ved hvilke områder man skal være særlig opmærksom på hos den enkelte patient.

Man lærer meget af selv at se nyhenviste, selv at overveje diagnose, udredningsprogram, og behandlingsplan. MEN det er IKKE meningen at den yngre læge skal gøre det uden supervision. Derfor er der på speciallægestuerne afsat 2 x 20 min. til supervision af A2-stuen; A1 om formiddagen, A4 om eftermiddagen. 122F- og 122E-stuen er det gyn. bagvagt, der superviserer. Det skal man benytte sig af ved hver nyhenvist patient, og man skal dokumentere i journalen, hvem man har konfereret med. Man vil i starten have brug for meget supervision og vejledning, til slut mindre, men den ældre kollega skal se patienten hver gang der sættes operationsindikation. Når patienterne efterfølgende kommer til forundersøgelse dagen før operationen, har reservelægen ansvaret for at alle formalia omkring patientsikkerheden er i orden. Der skal være booket i orbit, epm skal være udfyldt med den relevante medicin-standard-pakke etc. Der er til formålet udarbejdet en fortrykt afkrydsningsjournal.

Læger under uddannelse i Almen Medicin har forholdsmæssigt flere amb-dage end læger i hoveduddannelsesforløb i gynækologi/obstetrik, da sidstnævnte også skal have fødegangs- og op-dage. 

1. Medicinsk Ekspert

Da man som yngre læge her har formaliseret supervision, har man rigtig god mulighed for at lære af speciallægerne og derved øge sine kompetencer. Man lærer hurtigt at præsentere patienten for speciallægen på en kort og relevant måde, så man hurtigt kan gå til en beslutning. Man kan lære af de beslutninger, der bliver taget, stille spørgsmål, diskutere problemstillingen, tage ansvar og iværksætte plan.

Som 1.reservelæge ser man flere mere komplicerede problemstillinger. Man har amb hver anden uge og kan følge patientforløb. Er man i tvivl om behandlingen og forløbet hos en patient, kan man tage patienten med til morgenkonference næste dag. Man præsenterer patienten kort og præcist evt med ULdokumentation og får gode råd og feedback, iværksætter planen, og øger derved sine kompetencer. 

2. Samarbejde
Også i ambulatoriet må man samarbejde både med speciallægen ved siden af og med plejepersonalet, det bidrager til hurtig afvikling af ambulatoriet. 

3. Kommunikation

Man kan som yngre læge få hjælp til at informere og samtale med patienterne med cancermistanke eller nydiagnosticeret cancer, selv foretage samtalen med supervision og feedback.

Som 1.reservelæge træner man i kommunikation, men man trænes også i at undervise og vejlede yngre kolleger og give feedback.

4. Leder/administrator

I ambulatoriet er tiden altid knap til hver patient, nogle kræver mere end den afsatte tid, andre kan klares på mindre tid, hvis man er opmærksom på det. Man kan træne sig selv og motivere plejepersonalet til i fællesskab at anvende sin tid fornuftigt. Det kræver øvelse, men gavner hele afviklingen af ambulatoriet og giver god stemning. Det er meget vigtigt at træne i at udnytte ressourcer og tid på bedste vis, uden at det går ud over patientbehandlingen. 

5. Sundhedsfremme

En del af behandlingen og forebyggelsen af komplikationer er naturligt at rådgive patienterne i forhold til rygning, alkohol, rigtig ernæring m.m. Herudover rådgivning om anticonception til abort og sterilisationspatienter., samt HPV-vaccination til dysplasi patienter. 

6. Professionelle rolle

Tager man de ovennævnte roller alvorligt og arbejder med dem, vil man bliver mere og mere professionel som læge, og på den måde bidrage til en meget høj kvalitet i patientbehandlingen. 

7. Forskning

Det er vigtigt at være opmærksom på om patienterne skal registreres i en af de gynækologiske databaser. Databaserne danner grundlag for forskning, så det er vigtigt de er kodet korrekt. Alle cancer patienter skal i DGCD, Benigne hysterektomier skal i DHD, Fertilitetspatienter i IVF/IUI - databaserne, Hysteroskopier skal i hyskobasen, og Urogynækologiske patienter skal i DUGs-basen. 

Gynækologisk Stuegang (0121)

Ofte er det overlæger, afdelingslæger og 1.reservelæger, men læger under uddannelse varetager også stuegangsfunktion. Der planlægges indlagte patienters forløb, udredning og postoperativt accelereret/optimeret regime. Man vurderer om den postoperative plan går som planlagt i henhold til operationsbeskrivelsen. Såfremt der er afvigelser, kan patientens kontaktlæge/operatør kontaktes og man lægger i fællesskab en plan for udredning og behandling af evt. komplikationer. Derudover vurderes sammen med kontaktsygeplejersken de psykosociale forhold og behov for evt. støtte-foranstaltninger (f.eks. fysioterapi, socialrådgiver, hjemmehjælp, palliativ hjælp) under og evt. efter udskrivelsen. Inden udskrivelsen planlægges det videre ambulante forløb med mikroskopisvar hos kontaktlæge eller opfølgning hos egen læge. Epikriser skrives altid, når patienten udskrives.

Medicinsk Ekspert

For at varetage effektiv patientbehandling må man rent fagligt sætte sig ind i diagnose, undersøgelser og behandling samt evt. komplikationer. Man forventes at have læst relevante bøger, instrukser og lignende for at få baggrundsviden. Herudover er det altid muligt at søge anden relevant viden hos kolleger både i klinikken, men også hos andre specialafdelinger. At konferere en problemstilling med sine kolleger kan være meget lærerigt og udvikle ens kompetencer. At træne i at præsentere patienten kort og præcist.

Samarbejde

For at patientforløbet skal være tilfredsstillende er det vigtigt at samarbejde med andre personalegrupper, både sygeplejerskerne, sekretærerne, andre lægekolleger, og ikke mindst patienten. Man må ligeledes kunne samarbejde i tværfaglige team omkring patienten (f.eks palliative forløb).

Kommunikation

For at sikre at patienten får den bedste behandling og sikre, at patienten er indforstået med denne behandling, er det vigtigt at kommunikere sine budskaber ud til både patienten, pårørende og plejepersonalet på en forståelig måde. Det er ikke altid nemt. Man må træne. Man skal være lydhør overfor patientens ønsker og tage disse med i sine overvejelser i forhold til det videre forløb. 

Leder/administrator

Hvis man går stuegang mellem operationerne eller mens man også passer vagten og kaldes til andre ting, er det vigtigt at kommunikere tidshorisont for fortsat stuegangsarbejde til kontaktsygeplejerskerne så de ikke venter forgæves. På den måde kan alle administrere deres arbejdstid bedre.

Sundhedsfremme

En del af behandlingen og forebyggelsen af komplikationer vil naturligt være at rådgive patienterne i forhold til rygning, tobak, alkohol, rigtig ernæring m.m. både præoperativt og postoperativt. Herudover rådgivning om anticonception og HPV-vaccination. 

Professionelle rolle

Tager man de ovennævnte roller alvorligt og arbejder med dem, vil man bliver mere og mere professionel som læge, og på den måde bidrage til en meget høj kvalitet i patientbehandlingen.

Operationsgangen og Dagkirurgisk Afsnit

Der opereres på 2-3 lejer daglig, samt 1-2 i dagkirurgien. Operationerne veksler på de forskellige lejer fra dag til dag, dog altid sectiodage tirsdag og torsdag. Operationsdage er fortrinsvis til lægerne under uddannelse til gynækologi/obstetrik.

Da der er stor forskel på, hvor meget erfaring man har, vil udvikling af kompetencer indenfor de operative indgreb foregå i samarbejde mellem vejleder, UAO og gyn teamleder der står for dagsprogrammet. Ved vejledermøderne udarbejdes liste over hvilke operative indgreb man skal fokusere på i 3måneders periode ad gangen. Referater indleveres til UAO, som offentliggør fokusområder i et kvartals-nyheds-brev 'uddannelsesstatus'. Vi vil gøre hvad vi kan for at tilfredsstille jeres ønsker, det er jo hensigten, at de operative kompetencer jævnt øges. Husk dog på, at I er mange under uddannelse og at alle gerne skal have en bid af kagen. 

Medicinsk Ekspert

Man får støt og roligt udvidet sine kompetencer indenfor det operative i starten af  H1-forløbet indenfor det obstetriske felt med sectio'er og fødegangsarbejde. I slutningen af H1-forløbet kommer fokus på de gynækologiske operationer. Der er altid mulighed for at få hjælp, man skal blot ringe efter en ældre kollega. Det er ikke flovt at bede om hjælp, man kan kun blive dygtigere og klogere, men det er uansvarligt at foretage indgreb, man ikke har styr på. Man skal optræde professionelt, kende sine begrænsninger og sørge for, at patienten får den optimale behandling.

Når man superviserer en yngre kollega træner man sine evner indenfor undervisning, samarbejde, kommunikation og professionalisme. Man skal kunne give fra sig, men samtidig kunne tage ansvaret for det, der laves. 

Samarbejde & Kommunikation & Leder/administrator & Professionel

Det er alles ansvar at bidrage til at sikre en effektiv og rationel afvikling af det daglige operationsprogram. Kun ved samarbejde om den opgave kan vi opnå at det hele bliver afviklet indenfor normal arbejdstid, skaffe tid og rum til uddannelse og en god stemning på operationsgangen. Alle faggrupper må i forbindelse med oplæring af personale indenfor egen faggruppe bestræbe sig på at overholde den planlagte tid, der er afsat til opgaven, så det ikke går ud over andres oplæring senere på dagen. Skrider tidshorisonten, må oplæringen begrænses og supervisor tage over. 

Som yngre læge kan du bidrage på følgende måde:

Inden operationen:
Være velforberedt på den operation du skal foretage eller assistere til, sikre at der foreligger operationsindikation/informeret samtykke.
Være med til at 'sige godnat', være synlig på stuen og høre om der er brug for hjælp til f.eks. kateter, oplæring af evt stud med, afdækning el.lign. Orienter jer om tidshorisont. Giv besked om hvordan de får fat på jer.

Selve operationen:

Vær forberedt, så du ved hvad der skal gøres og hvordan. Time Out. Du skal først og fremmest tænke på patienten og kvalitetetn af det arbejde du udfører. Vær dog opmærksom på tidshorisonten, skrider det planmæssigt, er der brug for ældre kollega til et godt råd, eller evt til at hjælpe operativt. Det vil altid blive taget positivt op, at du ud over det faglige ansvar også viser overskud til at tage del i ansvaret omkring den administrative rolle med fokus på den samlede afvikling af operationsprogrammet. Orienter personalet undervejs hvor langt du er, og hvor lang tid der er igen, med fokus på at få gjort næste patient klar til operation. Således sparer vi tid for at kunne tilgodese uddannelsen også i den efterfølgende operation. Gør patienten helt færdig, hjælp evt til med plaster, forbinding og afdækning.

Efter operationen:
Orbit udfyldes. Mikroskopi sendes. Huske evt databaser.

Hav allerede nu fokus på næste patient, hvordan du kan bidrage til at forløbet går glat uden for lange ventetider. 

Fødegang og Svangregang

Reservelæger i hoveduddannelsesforløb har førstekald til fødegangen. Der er altid en speciallæge i O2-vagt. Introduktionslæger har fokuseret fødegangsophold. På fødegangen er der to vagtlag, dels de jordemødre der passer de enkelte fødestuer, eller de indlagte på svangreafsnittet, dels en afdelingsjordemoder der har et overordnet overblik, og oftest er kaldt til fødestuen enten først eller samtidigt med vagthavende læge.
På svangregangen kommer akut henviste svangre hele døgnet. De ses først af en jordemoder og sygeplejerske, dernæst kaldes O3-vagten og/eller O2-/bagvagten. Man aftaler om morgenen eller ved vagtens start hvor meget supervision man har behov for. 
Hver eftermiddag er der obstetrsik konference før vagt-konferencen. Her gennemgåes dagens komplicerede indlagte på svangregang og fødegang.

Medicinsk Ekspert

Man får støt og roligt udvidet sine kompetencer indenfor det obstetriske felt fra starten af sit hoveduddannelsesforløb via fast fødegangsvagt hver uge. Det er altid muligt at  konferere med O2-vagten for at få hjælp, man skal blot ringe. Det er ikke flovt at bede om hjælp, man kan kun blive dygtigere og klogere, men det er uansvarligt at lægge planer for fødeforløb, sy sphinctere, lægge svære vaccum, eller ordinere sectio, som man ikke har helt styr på. Man skal optræde professionelt, kende sine begrænsninger og sørge for, at patienten får den optimale behandling.

Når man superviserer en yngre kollega træner man sine evner indenfor undervisning, samarbejde, kommunikation og professionalisme. Man skal kunne give fra sig, men samtidig kunne tage ansvaret for det, der laves. 

Samarbejde

Det er alles ansvar at bidrage til at sikre en effektiv og rationel afvikling af fødegangens og svangregangens patienter. Kun ved samarbejde om den opgave kan vi opnå at det hele bliver afviklet forsvarligt, skaffe tid og rum til uddannelse af både jordemoder-elever, sygeplejerske-studerende, stud.med. og yngre læger, og samtidig bevare en god stemning på fødegangen og svangregangen. Skrider tidshorisonten, må oplæringen begrænses og supervisor tage over. 

Kommunikation

I akutte situationer på fødegangen er kommunikation utrolig vigtig, idet både patient, pårørende og personale er presset. Vær opmærksom på ikke at lade sig rive med, vær rolig, bevar overblikket, og kommuniker præcist og imødekommende. Træn denne funktion. Bed evt. om feedback fra andre personalegrupper. 

Professionelle rolle

Tager man de ovennævnte roller alvorligt og arbejder med dem, vil man bliver mere og mere professionel som læge, og på den måde bidrage til en meget høj kvalitet i patientbehandlingen. Man vil bidrage til et godt uddannelsesmiljø og en god stemning i klinikken.

Obstetrisk ambulatorium (OA2)

I svangreambulatoriet 0112 er der ambulante lægestuer til både obstetriske kontroller, føtalmedicinske scanninger, prænatal diagnostik, og en række sonografstuer. Alle læger på bagvagts-niveau har fast ambulatoriedag hver eller hver anden uge, så man kan følge sine patienter og få mulighed for at vurdere sine egne beslutningers effekt på behandlingen og evt. lære af sine fejl. Reservelæger i H1-forløb og 1.reservelæger har et ambulatorium hver anden uge. Der er indbygget supervisionsmulighed fra to nabostuer, med speciallæger med ekspertfunktion i obstetriske scanninger. Her er det muligt at få et indblik i forskellige patientforløb gennem patologiske graviditeter. Det kan være en fordel at gennemgå listen ganske kort om morgenen lige efter morgenkonference sammen med speciallægen på nabostuen, så man ved hvilke områder man skal være særlig opmærksom på hos den enkelte patient.

Man lærer meget af selv at følge patientforløb, selv at overveje diagnose og kontrolforløb, samt behandlingsplan. MEN det er IKKE meningen at den yngre læge skal gøre det uden supervision, og man skal dokumentere i journalen hvem man har konfereret med. Man vil i starten have brug for meget supervision og vejledning, til slut mindre, men den ældre kollega skal se patienten hver gang der sættes ppmed/sectio-indikation. Alternativt kan man tage patienten med til obstetrisk konference om eftermiddagen

Læger under uddannelse i Almen Medicin har inden faste dage i svangre amb da de ikke kan udføre de nødvendige tilvækst-scanninger. De ser i stedet for akutte svangre på svangregangen. 

Medicinsk Ekspert

Da man som yngre læge her har formaliseret supervision, har man rigtig god mulighed for at lære af speciallægerne og derved øge sine kompetencer. Man lærer hurtigt at præsentere patienten for speciallægen på en kort og relevant måde, så man hurtigt kan gå til en beslutning. Man kan lære af de beslutninger, der bliver taget, stille spørgsmål, diskutere problemstillingen, tage ansvar og iværksætte plan.

Som 1.reservelæge ser man flere mere komplicerede problemstillinger. Man har amb hver anden uge og kan følge patientforløb. Er man i tvivl om behandlingen og forløbet hos en patient, kan man tage patienten med til konference. Man præsenterer patienten kort og præcist evt med ULdokumentation og får gode råd og feedback, iværksætter planen, og øger derved sine kompetencer. 

Samarbejde

Også i ambulatoriet må man samarbejde både med speciallægen ved siden af og med plejepersonalet, det bidrager til hurtig afvikling af ambulatoriet. 

Kommunikation

Man kan som yngre læge få hjælp til at informere og samtale med patienter med abnorme fund i graviditeten eller foetus mors, selv foretage samtalen med supervision og feedback.

Som 1.reservelæge træner man i kommunikation, men man trænes også i at undervise og vejlede yngre kolleger og give feedback.

Leder/administrator

I ambulatoriet er tiden altid knap til hver patient, nogle kræver mere end den afsatte tid, andre kan klares på mindre tid, hvis man er opmærksom på det. Man kan træne sig selv og motivere plejepersonalet til i fællesskab at anvende sin tid fornuftigt. Det kræver øvelse, men gavner hele afviklingen af ambulatoriet og giver god stemning. Det er meget vigtigt at træne i at udnytte ressourcer og tid på bedste vis, uden at det går ud over patientbehandlingen. 

Sundhedsfremme

En del af behandlingen og forebyggelsen af komplikationer er naturligt at rådgive patienterne i forhold til rygning, alkohol, rigtig ernæring, klinisk genetisk rådgivning  m.m. 

Professionelle rolle

Tager man de ovennævnte roller alvorligt og arbejder med dem, vil man bliver mere og mere professionel som læge, og på den måde bidrage til en meget høj kvalitet i patientbehandlingen. 

Forskning

Det er vigtigt at være opmærksom på om patienterne registreres korrekt i doculive og Astraia. Databaserne danner grundlag for forskning og kvalitetssikring i relation til  Sundhedsstyrelsens speciale-planlægning. 

Obstetrisk Stuegang (0141 og ITA og Neonatal og 0231)

Alle læger deltager i barselsstuegang. Reservelægerne står ofte for de mere ukomplicerede forløb, mens speciallægerne varetager de komplicerede på ITA og neonatal afdelingen. Både O2-vagten og O3-vagten deltager i stuegang på de indlagte svangre og ser de akutte nye svangre på 0231. Man aftaler indbyrdes om morgenen hvem der tager hvad, afhængig af hvad de yngre læger mangler af kompetencer, og hvad dagens drift tillader. Der planlægges indlagte patienters forløb. Man vurderer om den postoperative plan går som planlagt i henhold til sectiobeskrivelsen, eller om der er opstået puerperale komplikationer. Såfremt der er afvigelser, kan patientens kontaktlæge/operatør kontaktes og man lægger i fællesskab en plan for udredning og behandling af evt. komplikationer. Derudover vurderes sammen med kontaktsygeplejersken de psykosociale forhold og behov for evt. støtte-foranstaltninger (f.eks. tidlig indsats team, socialrådgiver m.m.) under og evt. efter udskrivelsen. Epikriser skrives altid, når patienten udskrives.

Medicinsk Ekspert

For at varetage effektiv patientbehandling må man rent fagligt sætte sig ind i diagnose, undersøgelser og behandling samt evt. komplikationer. Man forventes at have læst relevante bøger, instrukser og lignende for at få baggrundsviden. Herudover er det altid muligt at søge anden relevant viden hos kolleger både i klinikken, men også hos andre specialafdelinger. At konferere en problemstilling med sine kolleger kan være meget lærerigt og udvikle ens kompetencer. At træne i at præsentere patienten kort og præcist.

Samarbejde

For at patientforløbet skal være tilfredsstillende er det vigtigt at samarbejde med andre personalegrupper, både sygeplejerskerne, sekretærerne, andre lægekolleger, og ikke mindst patienten. Man må ligeledes kunne samarbejde i tværfaglige team omkring patienten (f.eks tidlig indsats team omkring gravide med særlige sociale behov, eller gravide med medicinsk sygdom).

Kommunikation

For at sikre at patienten får den bedste behandling og sikre, at patienten er indforstået med denne behandling, er det vigtigt at kommunikere sine budskaber ud til både patienten, pårørende og plejepersonalet på en forståelig måde. Det er ikke altid nemt. Man må træne. Man skal være lydhør overfor patientens ønsker og tage disse med i sine overvejelser i forhold til det videre forløb. 

Leder/administrator

Hvis man går stuegang mellem operationerne eller mens man også passer vagten og kaldes til andre ting, er det vigtigt at kommunikere tidshorisont for fortsat stuegangsarbejde til kontaktsygeplejerskerne så de ikke venter forgæves. På den måde kan alle administrere deres arbejdstid bedre. 

Sundhedsfremme

En del af behandlingen og forebyggelsen af komplikationer vil naturligt være at rådgive patienterne i forhold til rygning, alkohol, ernæring, hypertension  m.m. i og efter graviditeten.  

Professionelle rolle

Tager man de ovennævnte roller alvorligt og arbejder med dem, vil man bliver mere og mere professionel som læge, og på den måde bidrage til en meget høj kvalitet i patientbehandlingen. 

Konferencer

Kl. 8.00 til 08.15 - morgenkonference dagligt.
Dagens program gennemgåes, og dagens driiftleder, effektuerer  evt ændringer i programmet.
Her fremlægger forvagten akutte patienter fra døgnet før, med støtte fra bagvagten. Man skal ikke afrapportere alle de patienter man har set. Dem der kun er set ambulant, indlagte der allerede er sat i relevant behandling behøver ikke at blive rapporteret. Alle cases som det efterfølgende vagthold skal overtage, tilse og vurdere skal fremhæves. Man kan også fremhæve cases med uddannelsesværdi eller evt. underholdningsværdi. 

08.20-08.45 Henholdsvis obstetrisk og gynækologisk konference dagligt. Der er mulighed for at tage komplicerede patientcases med her. Det forventes i den forbindelse at man har overblik over patientens tidligere forløb/operationer, og at man selv fremlægger problemstillingen præcist. Men forventes selv at have et bud på forslag til behandling og plan. Efter konference effektueres den vedtagen plan af den der har fremlagt patientcasen.

På gyn konf fordeles dagens stuegang, forundersøgelses- operationsindikationer fremlægges til fagligt forum, hvilket vanligvis afføder fagligt lærerige diskussioner.

Medicinsk Ekspert

Her lærer man meget ved at lytte og aktivt tage del i beslutningerne om de indlagte patienter, især problempatienterne diskuteres og behandlingsmuligheder vendes og iværksættes.

Kommunikation

Den yngre læge coaches til FUS-samtalerne. Både faglige overvejelser og evt besværlige samtaler vendes med ældre kolleger , så man hurtigt bliver bedre klædt på til samtalen med patienten.

Det er vigtigt, når mange mennesker er samlet, at man træner i at kommunikere kort og præcist. 

Formaliseret undervisning for læger

En gang om ugen (pt onsdag) er der fagligt lægemøde i stedet for obst/gyn konference. Ældste læge i H3-forløb  står for programmet.  Alle afdelingen læger deltager her. Der fremlægges ny kongres-viden, highlights fra møder i videnskabelige selskaber, nye guidelines, ny litteratur og lign.

En gang om ugen (pt fredag) er der reservelægeundervisning i stedet for obst/gyn konference. Ældste læge i H1-forløb står for programmet. Her fremlægges cases med lidt litteraturbaggrund. Der inviteres i god tid en relevant bagvagt med som faglig supervisor.

2 gange om året er der heldags temadage. Skiftende organisatorer.

Medicinsk Ekspert

Ny viden øger kompetencerne indenfor denne rolle.

Kommunikation

Her arbejdes med udarbejdelse af power point og mundtlig fremlæggelse.

Leder/administrator

De læger der planlægger undervisningen udvikler sine kompetencer indenfor ledelses-og administratorrollen, da det kræver et stort organisatorisk arbejde at få det planlagt, ikke mindst ved brug af eksterne undervisere.

Forskning

Nye ideer til forskningsprojekter spirer ofte frem i et aktivt undervisningsmiljø hvor man deler ny viden med hinanden, og laver aftaler om evt. implementering i klinikken.

Vagtarbejdet

Som vagthavende har man mange funktioner man skal kunne prioritere og tilrettelægge sin tid så hensigtsmæssigt som muligt, det er ofte meget lærerigt i sig selv.

Forvagten ser de akutte først, på 0121 og 0232. Det skal helst være hurtigt overstået med kortere journalnotater (træn i at få overblik, gentag ikke det tidligere skrevne, skriv kun det relevante og nødvendige på en kort og præcis måde).

Ved tvivl konfererer man altid med bagvagten. Der skal oftest være en bagvagt med til vurdering ved gynækologisk undersøgelse og ultralyd. Udnyt det at man er to om at scanne til at få supervision i proceduren, se hvordan bagvagten fremstiller et godt billede.
Da det er en stor afdeling, og de fleste deltager i vagten, har man ofte vagt med forskellige bagvagter. Ikke alle bagvagter ved hvor de enkelte reservelægers kompetenceudvikling er hele tiden. Aftal ved vagtens start hvor meget man må lave alene på fødegangen, om man må scanne ukomplicerede gynækologiske patienter alene og lign. 

Medicinsk Ekspert

I vagterne øger man sine kompetencer indenfor den akutte gynækologiske patientgruppe og obstetrikken. Man lærer at få overblik, tage stilling, enten selv behandle eller få råd og vejledning fra bagvagten, og dermed blive klogere og bedre rustet til næste vagt. 

Samarbejde

Samarbejde i vagten med alle involverede personalegrupper, både i gen afdeling, og med f.eks anæstesien er uhyre vigtig for at patientbehandlingen kan glide uden problemer. Træn denne funktion og motiver andre til at gøre det samme. Foretag en struktureret vagtoverlevering. 

Kommunikation

I akutte situationer er kommunikation meget vigtig, idet både patient, pårørende og personale er presset. Vær opmærksom på ikke at lade sig rive med, vær rolig og kommuniker præcist og imødekommende. Træn denne funktion. Bed evt. om feedback fra andre personalegrupper. 

Professionelle rolle

Tager man de ovennævnte roller alvorligt og arbejder med dem, vil man bliver mere og mere professionel som læge, og på den måde bidrage til en meget høj kvalitet i patientbehandlingen. Man vil bidrage til et godt uddannelsesmiljø og en god stemning i klinikken. 

Forskning

Afdelingen er forskningsaktiv (pt  en forskningslektor, en med deltidsforskningsansættelse, 2 PhD-studererende, og et større antal igangværende projekter fra øvrige læger) og vil meget gerne være behjælpelig med at finde interessante emner og vejledere til forskningsprojekter. Det er vigtigt og lærerigt at kunne forske på korrekt vis, kunne holde et foredrag og skrive en artikel. 

Medicinsk Ekspert

Ny viden øger kompetencerne indenfor medicinsk ekspert.

Forskning

Man får træning i akademikerrollen ved litteraturgennemgang, øvelse i kritisk vurdering af medicinsk information samt i at videreformidle denne information på en spændende og præsentabel måde, enten i form af foredrag eller som artikel. 

Administrative opgaver

Næsten alle læger på afdelingen deltager på den ene eller anden måde i administrative opgaver, der uddelegeres løbende.  F.eks kan nævnes ansvar for instrukser, introduktion af nye læger, planlægning af undervisning/temadage, kavlitetssikringsopgaver, patientforløb, projektopgaver, ansvar for databaser, etc. 

FærdighedsTræning

Laparoskopisk

Afdelingen har katedral undervisning i laparoskopi for begyndere og let øvede 2 gange om året.

Afdelingen arrangerer grisekursus med laparoskopiske øvelser på Panum 2 gange om året både for hoveduddannelsesforløb og for afdelingens speciallæger. 

Afdelingen arrangerer laparoskopisk simulationstræning på LapSim, i samarbejde med Simulationscenter Nord og gastrokirurgisk afdeling,  begge Hillerød Hospital. Der er løbende 6-10 læger på en træningssession 6 mdr om året. Der er planlagt en række pædagogisk udvalgte procedurer i en øvelsesrække, både for begyndere, som vedligeholdelse, og for eksperter.
...........................................................................................................................................................................................................

Obstetrisk

2 gange om året arrangeres halve eller hele dage med obstetrisk færdighedsoptræning for hele lægegruppen. Der trænes praktiske håndgreb som f.eks. vacuum-forløsning, suturering af sphinctere, UK-forløsning, fastsiddende skulder, neonatal genoplivning m.m..  Der arrangeres også tværfaglig træning for både jordemødre og læger i f.eks håndtering af præeklampsi i team,. STAN-overvågning m.m.

Medicinsk Ekspert

Ny færdighed øger kompetencerne indenfor denne rolle

Kommunikation

I et åbent uddannelsesmiljø hvor alle indlærer/vedligeholder på forskellige niveauer skabes en åben dialog om indlæring. 

Professionelle rolle

Tager man træningen alvorligt og arbejder med håndværket, vil man bliver mere og mere professionel på fødegangen, og på den måde bidrage til en hurtig og sikker vurdering og håndtering af de patologiske fødselsforløb og få en højere kvalitet i patientbehandlingen.

Redaktør