Lægelig videreuddannelse i Gynækologi og Obstetrik

​Er du ny læge under uddannelse og skal du starte på Nordsjællands Hospital, kan du finde oplysninger om introduktion, uddannelsesforløb og med mere her på siden.

På denne side kan du læse om:

  1. Speciallægeuddannelsen på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Nordsjællands Hospital
  2. Hvad kan du lære på afdelingen - afdelingens faglig profil
  3. Antal og typer uddannelsesstillinger og uddannelsesstillinger
  4. Introduktion af nye læger
  5. Uddannelsesfunktioner i vagtrullerne og i arbejdsplanerne
  6. Vejledere og supervision
  7. Evaluering af Gynækologisk-Obstetrisk afdeling som uddannelsessted
  8. Lægeundervisning og konferencer

Uddannelsesansvarlig overlæge og Uddannelseskoordinerende yngre læger

UAO:
Overlæge, ph.d. Annette Settnes
Annette.Settnes@regionh.dk
Telefon: 48 29 62 37

UKYL:
Afdelingslæge Johanna Schoeller
johanna.caroline.schoeller.01@regionh.dk
Telefon 48296550

1. Speciallægeuddannelse på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød

På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling prioriterer vi uddannelse højt, og uddannelse indgår som en naturlig del af afdelingens produktion. Vi har siden 2005 implementeret et stadigt stigende antal uddannelseslæger og uddannelsesambulatorier, hvor uddannelseslægen ser relevante patienter, og der er planlagt supervisionstid på nabostue fra speciallæge. Der er ligeledes indført moderne mesterlære og struktureret supervision i stuegangsfunktioner, tavleoversigter/møder og vagtfunktioner. Vi får fine evalueringer gennem adskillige år, får fine inspektorevalueringer, og har været indstillet til FYGO's uddannelsespris.

2. Hvad kan du lære på afdelingen - afdelingens faglig profil

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital er den ene af fire gynækologiske obstetriske afdelinger i Region Hovedstaden og har både hovedfunktioner og regionsfunktioner. Optageområdet er i vækst og omfatter 12 kommuner med i alt 508.000 indbyggere. Nordsjællands Hospital flytter i 2021 til et helt nybygget hospital. Afdelingen er forskningsaktiv og har i øjeblikket en postgraduat forskningslektor, en deltidsansat forsker, ph.d. studerende og prægraduate forskningsårsstuderende. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende - herunder internationale hold - og i alle faser af speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik samt i uddannelsen af speciallæger i almen medicin. I både den landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed (LUP) og i regionens trivselsundersøgelser har afdelingen gode resultater.

Afdelingen er normeret til 47 læger, heraf en ledende overlæge, 20 overlæger, 9 afdelingslæger og 17 læger i uddannelsesstillinger.

Der er en forskningsansvarlig overlæge, en overlæge i 25 % forskerstilling, 2-3 Phd-studerende, samt prægraduate forskningsforløb. Afdelingen har hver måned forskningskonferencer i Kvinde-barn-ung-forskningsklyngen, som er en af de prioriterede på Nordsjællands Hospital. Den har en stor aktivitet.

Der desuden 4 kliniske studenterlektorer og der er store studenterhold på 10 studenter 6-8 gange årligt, 2 hold årligt er udenlandske, hvor afdelingen overgår til engelsk hovedsprog ved konferencerne.

Afdelingen er delt i et gynækologisk og et obstetrisk team med føtalmedicin.

Obstetrisk team varetager aktiviteterne for 4.100 fødsler årligt omfattende:

  • Ambulatorium for gravide med sonografer, føtalmedicinere og obstetrikere.
  • Akut modtagelse for gravide med ambulante og stationære funktioner.
  • Fødegangen med 10 fødestuer. 
  • Barselafsnit og neonatalafsnit hvor medindlagte mødre ligger under obstetrisk behandlingsansvar. Præmature fødsler varetages ned til 28 uger i nært samarbejde med Neonatologisk Enhed.
  • Elektivt obstetrisk ambulatorium 2 stuer daglig
  • Tidlig Indsats funktion for sårbare gravide, trombofiliambulatorium, tværfagligt sphinkterambulatorium og ambulatorium for gestationelle diabetikere og svært overvægtige gravide i tæt samarbejde med andre afdelinger på hospitalet.
  • Føtalmedicinsk team med 2 stuer daglig
  • Der varetages alle former for føtalmedicinske undersøgelser, nakkefoldskanning med risikovurdering, screening for misdannelser ved tidlig og sen gennemskanning, tilvækstskanning, flowmålinger og hjerteskanninger.
  • Desuden genetisk rådgivning og diagnostik (NIPT, CVS og amniocentese). 

Gynækologisk team er blandt de største afdelinger med benign gynækologi i Danmark:  

  • To bagvagtsambulatorier dagligt med blødningsforstyrrelser og adnexpatologi.
    • Det ene varetager endvidere endokrinologiske problemstillinger, samt fertilitetsudredning og behandling. Fertilitetsklinik med stimulations- og inseminationsbehandling samt IVF/ICSI-behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet.
    • Det andet varetager pakke og filterudredning af cancersuspekte i bredt internt hospitalssamarbejde med kirurgisk afdelings colonforløb, diagnostisk enheds' udredningsforløb, samt onkologisk afdelings udredning og kontrol af mammapatienter med familiær disposition. Derudover fokus på 3D-ultralydscanning.   
  • Tre uddannelsesambulatorier dagligt med blødningsforstyrrelser, pakkeudredning og filterforløb med adnexpatologi, samt tidlige graviditetskomplikationer og akutte gynækologiske problemstillinger fra primærsektoren. Alle 3 ambulatorier har skemalagt supervision fra henholdsvis to nabostuer og en bagvagt.
  • 6-8 ambulatoriestuer med Urogynækologi per uge: Bækkenbundsklinik med urogynækologisk specialist udredning og behandling af inkontinens og prolaps med minimal care samt operation i specialiseret, tværfagligt team. Der er tæt samarbejde mellem en speciallæge og en uddannelseslæge med en bagvagtsstue og en uddannelsesstue samtidigt.
    • Der er også tæt samarbejde med obstetrisk team i særligt fælles sphinkterambulatorium hver anden uge. 
  • Der er 6 dagkirurgiske lejer per uge, og 12 OP-lejer på central OP per uge, samt 2 ambulante stoer per uge (udvides snarligt til 4).
    • Afdelingen er med 283 hysteroskopiske indgreb årligt blandt de største både i region Hovedstaden og nationalt mht. operative hysteroskopier og 2.generationsmetoder. Der er avanceret udstyr til operativ minihysteroskopi på de ambulante stuer.
    • Afdelingen er med 270 hysterektomier årligt den næststørste i region Hovedstaden og trediestørst på nationalt niveau.  Der er fokus på laparoskopisk hysterektomi og myomektomi, adnexoperationer m.m. Der er avanceret udstyr med moderne 5mm eller flexible skoper, endo-alpha- operationsstuer, og afdelingen er ved at indføre 3D-laparoskopi
    • Operationer for urininkontinens (TVT, TVT-O og bulking) samt diagnostik og operation af uterovaginal prolaps og fødselsskader.
    • Sectio med hud-til-hud procedure og tværfaglig teamtræning i beredskab. 
  • Palliativ behandling af patienter med gynækologiske cancersygdomme hovedsagelig i åbne forløb på stationært gynækologisk afsnit.
  • Klinik for seksuel sundhed.
  • Klinik for hyperemesis, bækkenløsing og ødemer med akupunkturbehandling.

Afdelingen deltager i en række kvalitetssikringsinitiativer: afholder egne perinatal audits, deltager som det eneste hospital i region Hovedstaden i projekt Patientsikkert Sygehus, egen og landsdækkende audit af hysterektomi / hysteroskopi, arbejder endvidere systematisk med NIP-indikatorer og projekt Sikre Fødsler og Sikre Kejsersnit, hvor der dagligt er opfølgning på egne tal på fødegangen. Desuden fokus på patientinddragelse og patientfeedback.

3. Antal og typer uddannelsesstillinger  og uddannelsesprogrammer

Afdelingen varetager videreuddannelse af læger til speciallæger i både gynækologi, obstetrik og almen medicin. Afdelingen uddanner 3 læger i H1 forløb, 2 læge i H2 forløb og 2 læger i H3 forløb, 3 introlæge stillinger og 12 læger under uddannelse til almen praksis årligt. Udvidelse pågår.

Afdelingen har følgende klassificerede uddannelsesstillinger:

  • 3 introduktionsstillinger (1-årige) i gynækologi og obstetrik
  • 3 stillinger i HI-forløb (18 mdr.) starten af hoveduddannelsen i gynækologi og obstetrik
  • 4 stillinger i H2 og H3 forløb (1-årige) slutningen af hoveduddannelsen i gynækologi og obstetrik (1. reservelæge).
  • 12 stillinger årligt sideuddannelse i gynækologi og obstetrik i hoveduddannelse til almen medicin
  • 2- 3 ph.d.-studerende.

Alle uddannelsesstillinger har godkendte Uddannelsesprogrammer hvor det beskrives hvordean de overordnede målbeskrivelseskrav håndteres hos os: De findes alle sammen på www.dsog.dk

4. Introduktion af nye læger

For at sikre det bedst mulige uddannelsesforløb, er der udarbejdet individuelle introduktionsforløb på 3-5 arbejdsdage. Introduktionen er tilrettelagt som struktureret information om de enkelte funktioner samt casebaseret dialog om de vigtigste patientkategorier.

Der er udarbejdet checklister til den:

  • generelle introduktion
  • fødegangsophold for introduktionslæger
  • differentieret ultralydsoplæring af reservelæger med simulator.

 Der udleveres/udsendes ved ansættelsens start:

  • Oversigt over afdelingen fra A til Z
  • lommehæfte til den strukturerede supervision. Forkortet uddannelsesprogram i lommeformat

Vip.regionh.dk her kan du finde de mest anvendte vejledninger

5. Uddannelsesfunktioner i vagtrullerne og i arbejdsplanerne

Alle uddannelsesrulleskemaer er opbygget med differentierede dagfunktioner i overensstemmelse med kravene i uddannelsesprogrammerne, og løbende revideret og udbygget med supplerende uddannelsesfunktioner siden 2005. Der er næsten altid en ny revision ongoing. Alle nyansættelser indledes med 3-5 dages introduktion afhængig af behov. Der er dels central hospitalsintroduktion, dels struktureret case-baseret introduktion på afdelingen. Færdighedsudviklende perioder for de forskellige uddannelseskategorier er indbygget som mesterlæredage. Disse perioder fordeles af UAO og skemalægger, og må forventes at fluktuere mellem rullerne, så perioderne placeres kalendermæssigt relevant.

Almen Blok ruller: Der er én enkelt M-dag i 16-ugers rullet: til at opfylde kompetencen vedrørende gravide med kronisk sygdom, prænatal diagnostik og visitation. De øvrige kompetencer er indbygget i de kliniske uddannelsesegnede funktioner i rulleskemaet med indbygget supervision fra nabostuer/bagvagt. 
Introduktionslæger: Der er indbygget 6 M-dage i 16-ugers rullet. Der skal være plads til introduktion på optimalt 5-6 dage, fokuseret oplæring i evac på DK mandage, 1 uges fødegangsophold med checkliste i lommehæftet der skal nås vha afd-jmdr., og 1 uges fokuseret oplæring i UL (2 dage i obst amb, 2 dage i fertilitet/gyn amb, 1 dag valgfri). Derudover er der løbende OP en dag om ugen i gnsnit. Resten af kompetencerne er indbygget i de kliniske uddannelsesegnede funktioner i rullen med indbygget supervision fra nabostuer/bagvagt. Der skal endvidere skabes plads til en række obligatoriske kurser, som fremgår af uddannelsesprogrammet (ialt 6 dage).
H1-forløb: Der er indbygget 7 M-dage i 16ugers rullet til opnåelse af kompetencer der ikke er indbygget i rulleskemaets funktioner, samt de kompetencevurderinger hvor supervision fra nabostuen ikke er nok, men der skal være dobbelt tilstedeværelse. Der skal placeres 2 x 1 uges UL i obstetrik i det første halve år, dernæst 2 x 1 uge gynækologisk UL og fertilitet det næste halve år. Det sidste halve år skal M-dagene bruges til fokuseret læring i simpel hysteroskopi, conisatio, sterilisation og simple urogynækologiske indgreb  i DK, samt fertilitet, kolposkopi, føtaldiagnostik og onkogynækologiske kompetencer, Der skal være rum til kompetencegennemgang med bl.a. OSAUS, MiniCEX, refleksive case-samtaler.
Derudover skal der findes rum til Ukurser (9 stk af 2 – 4 dages varighed samt et færdighedskursus i operativ gynækologi på 5 dage).
H2+H3forløb: Der er indbygget 7 M-dage i 16ugers rullet: Der skal være rum til fokuseret læring i simpel hysteroskopi, conisatio, sterilisation og simple urogynækologiske indgreb i DK, samt fertilitet, kolposkopi, føtaldiagnostik og onkogynækologiske kompetancer, Der skal kompetencevurderes i MiniCEX. Herudover skal der være rum til SOL kurser ( 9 dage) og FT-kurser (10dage) samt FT-projektdage (10dage).

Hovedudddannelsen i gynækologi og obstetrik:

I H1-tiden går man i 12-skiftet vagtlag, det første år med vagtudtynding, så der er plads til dagfunktioner og fokuserede ophold. Man følger successivt 3 forskellige rul: K1 i 6 mdr, K2 i 6 mdr K3 i 6mdr.

0-6 mdr: Fokus på obstetrik samt  2 x 1 uge med obstetrisk ultralyd, regelmæssig funktion i obstetrisk uddannelsesambulatorium, fødegangfunktion en gang om ugen i dagtid, samt elektive sectio'er. De færdighedsudviklende perioder placeres løbende i vagtfri perioder, der er indlagt i rulleskemaet. Dernæst følger obstetriske akutte funktioner i vagterne resten af HI-tiden.

7-12mdr: Fokus på almen gynækologi samt 2 x 1 uge med gynækologisk og fertilitets ultralyd, herunder introduktion til 3D-skanning, samt dagkirurgi. Der er oplæring i selvstændigt uddannelsesambulatorium med specielt visiterede patienter til H-læger, både almen gynækologi, pakkeforløb, kolposkopier, samt efter individuelle ønsker særlige patientkategorier, f.eks. fertilitetspatienter og lign. Derudover deltager man i akut gynækologisk amb, samt løbende oplæring i operativ almen gynækologi på central operationsgang en gang om ugen. 

13-18 mdr: Varetager henholdsvis obstetrisk og gynækologisk bagvagtsfunktioner i dagtiden, og eventuelt oprykning til bagvagt efter afdelingens aktuelle muligheder og kursistens kvalifikationer. I denne periode ligger 1 uge/16 uge til de færdighedsudviklende perioder.

I H2+H3 perioden går man i bagvagtslaget, bunden aftennattevagt, med en speciallæge i tilkald fra vagtværelse. I denne periode ligger 1 uge per 16 ugers rul til de færdighedsudviklende perioder. 1.reservelægen fungerer til sidst selvstændigt i gynækologisk ambulatorium med varetagelse af nyhenviste almen gynækologiske, urogynækologiske og gynækologisk-onkologiske patienter i cancerpakkeforløb. Der superviseres i forskellige gynækologiske operationstyper på central OP og i dagkirurgisk regi. Det forventes at H-lægen på simple indgreb opnår selvstændigt niveau, og kan træne dele af avancerede operationer, men også under hensyn til tidsmæssig afvikling af dagens operationsprogram.

Sideuddannelse på Hillerød Kirurgisk afdeling:

Sideuddannelsen på kirurgisk afdeling vil være opdelt med 5½  måneders ophold på  kirurgisk afdeling,  Hillerød  hospital  og  2 ugers ophold  urologisk  afdeling, Herlev hospital.

Kirurgisk afdeling varetager kirurgiske sygdomme svarende til en basis kirurgisk afdeling dvs. de mest almindelige kirurgiske lidelser, herunder pakkeudredning og behandling af  coloncancer. Derudover har afdelingen stor akut modtagelse af alle typer af akutte kirurgiske patienter. Afdelingen har en stor tilsynsfunktion på resten af Hillerød hospital, og vagthavende kaldes i forbindelse med indbringelse af traumer. Afdelingen foretager alle former for indgreb relateret til basiskirurgi af både til øvre og nedre abdominal kirurgi både åbent og laparoskopisk. Den uddannelsessøgende vil indgå i mellemvagtslaget med større vagtfunktion i fælles akut modtageenhed, hvor der trænes i vurdering af det akutte abdomen. Der er 2 bagvagtslag besat med henholdsvis bagvagts-kompetente hoveduddannelsesforløb /afdelingslæger og vagtbærende overlæger. Det forventes at den gynækologiske uddannelsessøgende tager ansvar dels for egen læring, men også træner ledelsesrollen og samarbejdsrollen som mellemleder og supervisor for KBU-læger, både i vagten og hverdagen, herunder oplæring i GU på fantom.

Der trænes desuden specifikke operative kompetencer, hvorfor opholdet ikke planlægger med elektiv ambulant funktion. Det forventes at man træner vagtrelevante kirurgiske indgreb som appendectomi etc. under supervision af bagvagten. Det forventes at man får dagfunktioner på operationsgangen til laparoskopi og åbne operationer. Det anbefales at man tidligt i sit forløb sikrer tilknytning til de relevante operative funktioner (åbne operationer og avancerede laparoskopier på tarm vil være kompetence-relevante)

Hoveduddannelsen i Almen Medicin, Gynækologi/Obstetrik:

Her går man i 12-skiftet forvagtslag. Der er 6 ruller til uddannelsesforløb i Almen Medicin.  Der indgår returndage som forsøges placeret efter ønske, derudover skal temadage og Ukurser indplaceres.

Der er opbygget en række ambulatorier og vagtfunktioner specielt til Almen Medicinernes sideuddannelse i Gynækologi-Obstetrik, med indbygget supervision, 1:1.

Der er superviseret stuegang på barselsgangen og  akut modtageafsnit for gravide, superviseret vagt på fødegangen, og uddannelsesambulatorier til elektive svangre. Der er superviseret stuegang på gynækologisk afsnit, superviseret oplæring i dagkirurgiske indgreb, på central operationsgang, og at afsnit med ambulant kirurgi. Der er en række uddannelsesambulatorier i elektiv og akut gynækologi, og et særskilt for tidligt gravide. De steder hvor det kun er speciallæge funktion, kan man deltage på mesterlæredage. Se funktioner i skemaet nedenfor.
Der er en fokuseret mesterlæredag til prænatal diagnostik, visitation og gravide med kronisk sygdom, da disse områder kan varetages af speciallæger. Se også skemaet nedenfor.

Introduktionslæger i gynækologi-obstetrik

Her går man i 12-skiftet vagt. Der er 3 ruller til introduktionslæger, der følges i alle de 12 mdr's ansættelse. Der er skemalagt en række færdigshedsudviklende perioder i rullen.  Derudover er der opbygget en række ambulatorier og vagtfunktioner specielt til Introduktionslæger, med indbygget supervision, 1:1.

Der er superviseret stuegang på barselsgangen og akut modtageafsnit for gravide, superviseret uddannelsesvagt på fødegangen, og uddannelsesambulatorier til elektive svangre. Der er superviseret stuegang på gynækologisk afsnit, superviseret oplæring i dagkirurgiske indgreb, på central operationsgang, og at afsnit med ambulant kirurgi. Der er en række uddannelsesambulatorier i elektiv og akut gynækologi, og et særskilt for tidligt gravide. De steder hvor det kun er speciallæge funktion, kan man deltage på mesterlæredage. Se funktioner i skemaet nedenfor.

En uge Mesterlære per kvartal, der fordeles af UAO iht de individuelle uddannelsesplaner: 1 uge som  surnumerær med fokus på ultralyd i obstetrisk regi og gynækologisk regi. 1 uge med fødegangsophold med jordemødre. Spredte dage til oplæring i dagkirugi, samt laparoskopisk simulation og de obligatoriske I-kurser.

FUNKTIONBESKRIVELSE 
 f=forvagt, b=bagvagt, s=speciallæge, u=uddannelseslæge 
A1 Mikrsvar-pakketider-onkogyn  
A2mikrsvar-Elektive almen gyn+onkogyn pakketider (afdl+H2/H3) s/u
A4Fertilitet kl. 9:00 til 11:00 - almen gyn  kl. 11:00 til 15:00 
TGATidlig graviditets ambulatorieu
122fLAkut gyn. amb  kl. 08.00 - 18.00u
211fElektive almen gyn pt, FUS, evt pakketideru
UAUrogyn amb.  
UafUrogyn amb. Uddannelseslægeru
SPISphincteramb 
122sLGynækologisk bagvagt og mikr. svar  kl. 08.00 - 18.00 
121bKonsultationsstuegang G0121+ onkologisk stuegangs/u
   
AOPamb.Op.  0211 
DK/DkuDagkirurgi, u=uddannelseslæges/u
OP5, 21,22Central operationsgang - stue 5, stue 21, stue 22s/u
SECSectioteam tirs + torss/u
   
OA1Svangre amb. 
OA2Svangre amb 
FØ1/FØ2Føtalmedicinsk amb. 
112fFUS sectio, ukompl svangre ambu
232sLFødegang kl. 8.00-18.00 
232ufødegang - uddannelseslægeru
131bAkut modtageafsnit for gravide, stuegang og akuttes/u
142fLBarselsstuegang + Akut modtageafsnit for gravide kl. 08.00 - 18.00u
   
Q-dagAfløser til introduktion - studenter UV - lapsim - anden udd. 
Introintroduktionu
MesterMesterlære u
AN/AVAftennattevagt BV=bagvagt FV=forvagt kl. 17.30 - 08.30 (09.30 lø-sø) 
DVDagvagt week kl. 9:00 til 18.00 BV=bagvagt FV=forvagt 
 Dagsfunktioner kl. 08.00 - 15.24 

 L

Lang dagfunktion kl. 08.00 - 18.00

 

 

 

 

 

Redaktør