Sengeliggende i graviditeten

​Hvis du er indlagt eller sengeliggende i din graviditet

​Et træningsprogram for sengeliggende gravide

Under en graviditet kan der opstå situationer, hvor du vil blive anbefalet indlæggelse eller at lægge dig ned og holde dig i ro i kortere eller længere tid. Hvis du er indlagt eller sengeliggende i løbet af din graviditet er det vigtigt, at du holder dig i form i løbet af graviditeten, også hvis du er blevet anbefalet indlæggelse og/eller aflastning i en kortere eller længere periode. At ligge i sengen medfører blandt andet øget risiko for blodpropper, svækket muskelfunktion og afkalkning af knoglerne. Du kan forebygge disse problemer ved at udføre det træningsprogram, der er specielt udviklet til sengeliggende gravide. Vi anbefaler, at du laver motionsøvelserne minimum en gang om dagen og gerne flere gange om dagen. Effekten bliver bedre, når du laver øvelser flere gange dagligt.

Rådfør dig med din læge eller jordemoder, hvis du er i tvivl om, du i din situation kan udføre træningsøvelserne for sengeliggende gravide. Har du brug for hjælp til at komme i gang med at bruge motionsøvelserne, så kan din jordemoder instruere dig.

Hvis du er blevet ordineret aflastning derhjemme, er det på samme måde væsentligt, at du holder dig i form. Derfor anbefaler vi, at du også udfører motionsøvelserne, når du aflaster derhjemme.


Redaktør